preload loader

MANGASKOLEN


Henter uplayer...



SKITSER

Blyant til skitser:
Jan bruger en stiftblyant, når han tegner skitsen. Den har en tykkelse på 0,5 mm, og hårdhedsgraden hedder H. Andre bruger gammeldags træblyanter. Det kommer an på, hvad man bedst kan lide.

Papir til skitser:
Når man skal tegne skitser, er det næsten lige meget hvilket papir, man bruger. Helt almindeligt kopipapir er fint.






HELTE OG HELTINDER
- cirkler gør det let

 
1.
Før man tegner en figur, er det en god ide at tegne nogle cirkler. Hver cirkel skal være lige så stor som figurens hoved. Når man har gjort det, kan man lettere se, hvor stort hovedet skal være i forhold til kroppen.

2.
Her har Jan lavet tre cirkler for at tegne figuren Montitto, som er tre hoveder høj.
Et rigtigt menneske består faktisk af otte cirkler, men tegneseriefigurer består tit af færre.

3.
Nu er Montitto næsten færdig. Han har et stort hoved og en lille krop, fordi han kun består af tre cirkler.


Der er nogle ting, man skal huske, når man tegner en mangahelt:

- Det er vigtigt, at helten har nogle specielle kendetegn. Montitto har sin store hårlok, så man altid er sikker på, at det er ham. 
  
- Helten skal have både styrker og svagheder. Han skal kunne tæske fjenderne, men det skal ikke være for let. Montitto har sin lasso og sin kastestjerne. Men den ene virker ikke i mørke, og den anden virker ikke i regnvejr.

- Når man tegner en figur, er det vigtigt at fylde nogle af felterne ud med sort. Ellers bliver han simpelthen for kedelig at se på.










HELTINDER

Når man tegner piger, er der et par andre ting, man skal tænke på:

- Øjnene er som regel store. Og så er øjenbrynene altid tyndere på piger end på drenge.

- Figuren bliver bedre, hvis man tænker over, hvilken type hun er. Sittama er en rigtig læsehest, og hun slæber altid rundt på sine bøger.

- Drenge er ofte kantede i stregen. Men når man tegner piger, er det vigtigt at lave formerne runde og bløde.


Jan har brugt 5 cirkler til at tegne Sittama.
Hvis man laver en figur, der består af flere cirkler, bliver hovedet mindre i forhold til kroppen.
 


RENTEGNING

Rentegningspapir:

Rentegningspapir skal være glat og beregnet til tusch. Hvis papiret er for råt, hopper pennen nemlig. Jan bruger papir af mærket Winsor & Newton, når han rentegner.

Blæk til rentegning:

Når der skal rentegnes, bruger Jan Winsor & Newton Ink. Det er en meget tyk, sort tusch, som ikke mister farven, når man visker blyantstregerne væk. Der er mange andre mærker, man kan bruge, f.eks Pelikan, der er en lidt tyndere tusch. 
 
 










SKURKE

Idéer til skurke:
Idéerne til at tegne skurke kan man finde mange steder, f.eks. i dyrebøger. Her kan man få masser af ideer til sjove skurke. Man kan f.eks. vælge to dyr og sætte dem sammen til ét.









EN HEL SERIESIDE

Effekter:

Så handler det om at bruge sine figurer i en serie. Men før man går i gang med at tegne, er det en god ide at øve sig på at tegne effekter. En manga bliver kedelig uden flotte lydord og skæve, vilde fartstreger. Og så er det også en god ide at lave en skitse først.

















 

Lydord:

Selve lydordene er sjove at lave, og man kan bruge lang tid på at gøre dem forskellige, så de passer præcist til situationen.


________________________________________________________________________________

Bemærk at alle indlæg skal godkendes af Troldspejlets webmaster, før de bliver synlige.
Det sker på hverdage mellem 9 og 17.

Webmasteren godkender ikke indlæg, der indeholder racisme, meget grimt sprog,
reklame, personlige oplysninger (f.eks. email-adresse, telefonnummer, o.s.v.)
og generel manglende respekt for de andre indlæg!

TROLDSPEJLETS 
SKOLER:

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Skolen > Mangaskolen

© Copyright DR 2016. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.