Hovedpersonen i Limbo er på jagt efter sin forsvundne søster. Længere er forhistorien ikke, men spillet er alligevel spændende, takket være den specielle grafik og ikke mindst de knasende og knitrende lyde.

Sommerens store spilnyhed var dansk, for en sjælden gangs skyld. Der er nemlig langt mellem danske computerspil og endnu længere mellem de gode. Så det usædvanlige platformspil Limbo var værd at lægge mærke til - og da det jo er lavet i København, fik vi lov at kigge med under tilblivelsen, hvor vi især interesserede os for spillets usædvanlig og meget stemningsfulde lydside.

Men selv om det er ekstremt vigtigt, så er et godt spil jo ikke kun et spørgsmål om lyd. Mange andre elementer spiller også ind. Det kan være grafikken, styringen eller historien og heldigvis leverer Limbo varen på alle punkter.

Den navnløse dreng hopper i bedste platformstil rundt i de opfindsomme baner, hvor det er vigtigere at bruge kløgt end f.eks. at skulle skyde en bunke modstandere. Det betyder dog langtfra, at der ingen fjender er, for når en hjernestyrende orm sætter sig fast på drengens hoved er gode råd dyre, for hvordan får man sådan en af igen?

Limbo er et fabelagtigt flot og godt spil, der imponerer fra første sekund til sidste. Den dunkle grafik og det nærværende lydbillede kan også være ret uhyggeligt, men aldrig mere end man har lyst til at se hvad der dukker op i næste bane. Limbo tager dog ikke særlig lang tid at gennemføre, så man håber allerede nu, at Playdead Games skynder sig at lave en udvidelse eller en 2'er.