preload loader
 

Send eller anbefal link

SPIDER-MAN: SHATTERED DIMENSIONS

Hvis man tror, at Spider-Man bare er Spider-Man, så kender man ikke Marvel-universet særlig godt. For Marvels superhelte har aldrig nøjedes med en enkelt personlighed og ofte har tegnere og forfattere udforsket helt nye sider af heltene - hvis det da ikke er helt nye universer. I et nyt spil får vi således hele fire forskellige Spider-Man udgaver i en og samme historie. Forvirrende, kunne man måske sige, men samtidig fascinerende.

I begyndelsen af Spider-Man: Shattered Dimensions er der dog kun én netsvingende edderkop. Vores helt ankommer til et museum, hvor superskurken Mysterio, er i færd med at stjæle Stentavlen over Orden og Kaos. Men da Spider-Man kommer i heftig karambolage med ham, så går der ikke ret længe før tavlen er smadret og truslen om sammensmeltede Marvel-universer er pludselig ved at være en realitet.

De fire udgaver af Spider-Man må nu sammenarbejde om at få rettet op på hver deres dimension. Det drejer sig om "Amazing Spider-Man", som de fleste kender fra tegneserien; "Ultimate"-udgaven, som er en yngre, karikeret version af superhelten; "Spider-Man 2099", der - som årstallet antyder - er en fremtidsudgave af netsvingeren; Og "Spider-Man Noir", som er et dystert, alternativt bud på hvordan en superhelt kunne tage sig ud i 1930'erne.

I hver bane er der en superskurk der skal nedlægges, for de har alle et stykke af stentavlen på sig og det skal man selvfølgelig generobre. Vi er bl.a. i en bizar jungleverden, hvor vi ironisk nok er på jagt efter mesterjægeren, Kraven. Når man endelig får slået kløerne i ham, så skifter vinkelen til et 1. persons-perspektiv med et ret vellykket resultat.

I Noir-banerne er det tydeligt, at udviklerne har kigget det fænomenale Batman: Arkham Asylum over skulderen, for det gælder om at holde sig uset det meste af tiden og drage fordel af skyggerne.

Visuelt er spillet desværre en smule skuffende og lidt ubeslutsomt, for det ligger sig et sært sted imellem den populære cellshading-teknik og et mere "almindeligt" grafisk udtryk. Hvilket også er en uheldig kontrast til de flotte mellemsekvenser, der nærmest ligner en computeranimeret film om Spider-Man.

Det nye Spider-Man spil er bestemt ikke problemfrit. Ensformigheden betyder, at man sjældent har lyst til at spille det rigtigt længe ad gangen, og hele spillet bærer præg af at virke halvfærdigt på mange punkter.

Alligevel kan man ikke komme udenom, at Shattered Dimensions (eller på dansk, "knuste dimensioner") er det bedste Spider-Man-spil i lange tider, der rager højt op over sine forgængere. Der er stadig et godt stykke vej op til et forbillede som Batman: Arkham Asylum, men det er et skridt i den rigtige retning.

Platforme: Wii, PS3, Xbox 360, PC
Genre: Action
Udvikler: Beenox
Udgiver: Activision
Antal spillere: 1
Udgivelse: 10. september 2010

 

ANDRE SPIL

INFAMOUS - SECOND SON

Det er svært at være andet end begejstret for det nye superflotte spil i inFAMOUS serien.

 

CAPTAIN AMERICA - THE WINTER SOLDIER OFFICIAL VIDEO GAME

Filmens officielle spil udkommer samme dag som biografpremieren.

 


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Spil > 2010

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.