preload loader

INDIANA JONES PÅ SPIL


Det første Indiana Jones-spil kom til den legendariske Atari 2600-konsol tilbage i 1982, men det var først med Indiana Jones and the Last Crusade, at man kan tale om et moderne computerspil. Det kom faktisk flere versioner, bl.a. en der mindede om LucasArts-klassikeren Monkey Island - og som man kunne få til sin Amiga-computer eller sin Atari.

Ti år senere kom så det første store Indiana Jones-computerspil. Og denne gang gik spilmagerne ud over filmene og skabte en ny historie. Indiana Jones and the Fate of Atlantis er et klassisk adventurespil. Det foregår i 1939, netop som Anden Verdenskrig bryder ud. Mens verden er ved at gå under, går Indy på jagt efter en verden der for længst er forsvundet – nemlig sagnriget Atlantis.

I 1999 gik Indiana Jones-spillene over til 3D med Indiana Jones and the Infernal Machine. Nu er vi i 1947, hvor russerne leder efter noget mystisk i Babylon - en djævelsk maskine fra oldtiden. Så den må vor helt naturligvis også finde.

Seneste store Indiana Jones-spil kom i 2003, som samtidig er det spil, der foregår tidligst - nærmere bestemt i 1935. Her støder Indy bl.a. på monstre, som han slet ikke har lyst til at finde - og historien er på mange måder ret langt ude i forhold til filmene.

Det nyeste Indiana Jones-spil kommer 6. juni 2008. Denne gang er det LucasArts og Lego, der har arbejdet sammen - en kombination, der fungerede perfekt i de to Lego Star Wars-spil, og som også ser ud til at være som skabt til Indiana Jones.
 

Indiana Jones Spilforsider:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

Screenshots fra Indiana Jones and the Emperor's Tomb:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

________________________________________________________________________________

Bemærk at alle indlæg skal godkendes af Troldspejlets webmaster, før de bliver synlige.
Det sker på hverdage mellem 9 og 17.

Webmasteren godkender ikke indlæg, der indeholder racisme, meget grimt sprog,
reklame, personlige oplysninger (f.eks. email-adresse, telefonnummer, o.s.v.)
og generel manglende respekt for de andre indlæg!


Seneste nyt + meget mere

SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
TROLDSPEJLET PÅ FACEBOOK:


Se seneste Troldspejlet
Se klip fra mange års Troldspejlet
Hør to eksperter fortælle om tegneserier

Interviews med nogle af de skabere som Troldspejlet har mødt

Spil Troldspejlets eget minispil

Se vores samling af sære og sjove klip






SE OGSÅ:

LEGO INDIANA JONES

De tre første film med Indiana Jones danner grundlag for det nye spil med vores pisk-svingende helt. Denne gang er det dog i rollen som Lego-figur vi ser ham og det gør han rigtig godt!

 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Spil > Tema

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.