preload loader

SPIL DER ALDRIG KOM UD






Når man skal lave et computerspil, er der lang vej fra man får den første ide, til det færdige spil lander på butikshylderne. Faktisk når mange ideer slet ikke så langt, før bagmændende opgiver dem. Troldspejlet har kigget nærmere på nogle af de spil, vi aldrig fik at se.

DUKE NUKEM FOREVER
I april 1997 begyndte arbejdet på spillet Duke Nukem Forever. Duke Nukem var en stor computerspilhelt på det tidspunkt - berømt for at ryge cigarer og fyre kække kommentater af - og ikke mindst for at gøre livet surt for rumvæsener, der nærmede sig jorden.

Det her spil skulle være det største og flotteste til dato - med en historie, der handlede om, at Duke Nukem havde trukket sig tilbage fra sin karriere som actionhelt.

Spillets historie viste sig desværre at blive til virkelighed - for datoen for spillets udgivelse blev skubbet igen og igen. I maj i år meddelte spillets bagmænd så, at de lukkede ned for produktionen - og sendte Duke Nukem på pension.

INDIANA JONES
Der findes mange andre spilhelte, der har lidt samme skæbne som Duke Nukem. Selv Indiana Jones har oplevet at medvirke i et spil, der aldrig udkom. I 2007 reklamerede folkene hos LucasArts for et nyt eventyr med Indy, der bl.a. foregik i San Franciscos bakkede gader.

Spillet rummede et helt nyt kampsystem, hvor skurkene falder på en ny måde, hver gang Indiana Jones slår dem. Men meget mere hørte vi ikke mere om spillet.

FULL THROTTLE
Full Throttle var et af halvfemsernes bedste adventurespil, så det skulle selvfølgelig have en efterfølger, hvor motorcykelhelten Ben igen kæmpede mod sine rivaler. Lige som med Indiana Jones-spillet var det firmaet LucasArts, der stod bag - og de forsøgte at lave en efterfølger to gange.

Men hverken Full Throttle: Payback eller Hell on Wheels fik plads på butikshylderne. Mange af folkene bag det originale spil havde forladt firmaet. De første sekvenser fra spillene, virkede heller ikke særlig lovende - så Ben kom ikke til at køre landevejene tynde på sin motorcykel igen.

RECOIL: RETROGRAD
Det er ikke kun i udlandet, at spilfolk oplever, at deres gode ideer aldrig bliver til færdige spil. I Danmark findes der eksempler på præcis det samme - et af dem er historien om spillet Recoil: Retrograd.


Recoil Retrograd
Recoil Retrograd

Screenshots fra Recoil Retrograd:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

  



Bemærk at alle indlæg skal godkendes af Troldspejlets webmaster, før de bliver synlige. Det sker på hverdage mellem 9 og 17.

Webmasteren forbeholder sig ret til ikke at godkende indlæg, der indeholder racisme, meget grimt sprog, reklame, personlige oplysninger (f.eks. email-adresse, telefonnummer, o.s.v.) og generel manglende respekt for de andre indlæg. Troldspejlet er dog ikke ansvarlig for indhold eller evt. links i de indlæg der bliver lagt ud af brugerne.


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Spil > Tema

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.