preload loader

WILL EISNER OG THE SPIRIT




Will Eisner ved tegnebordet 

Tegneren Will Eisner var allerede i slutningen af 1930'erne i gang med at lave tegneserier til de den gang helt nye tegneserieblade. Sammen med kollegaen Jerry Igel skabte han et serieforlag, der udgav serier som "Blackhawk" og "Sheena, Junglens Dronning".

Aviserne - der ellers havde siddet på markedet med deres kulørte serietillæg - tog konkurrencen med seriebladene op og Eisner blev hyret til at lave et 16-siders blad, som de forskellige aviser kunne lægge ind i søndagsudgaverne. Hovedhistorien var hver gang Eisners egen "Spirit".

Historien starter med at opdageren Denny Colt er på sporet af den uhyggelige Dr. Cobra. Han finder frem til forbryderens hemmelige laboratorium, men under håndgemænget knuses beholderen med dr. Cobras mystiske kemiske væske, og Colt oversprøjtes af en dødelig mængde.

Men i virkeligheden er han ikke død alligevel. Under navnet The Spirit - ånden - fortsætter han sin kamp mod forbryderne, nu med sin grav på Wildwood kirkegården som sit hemmelige hovedkvarter.
En af forbryderne er den mystiske Octopus - blæksprutten - som man aldrig får at se, bortset fra de behandskede hænder.

Blandt de få indviede i hemmeligheden er inspektør Dolan og dennes datter Ellen, der er Spirits hjerteanliggende. Der er ellers mange andre damer i serien, men i modsætning til Ellen er de ikke moralsk eksemplariske.

Efterhånden blev stregen mere elegant, og historierne fik flere dimensioner. En af Eisners egne yndlingshistorier handler om en lille uanselig mand der kan flyve, mens Spirits forbryderjagt er i baggrunden. Eisner valgte denne flyvende mand som motiv til den københavnske gavl, som han blev inviteret til at udsmykke i 1996.

Forsider af The Spirit:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

ANMELDELSE AF FILMEN THE SPIRIT

En af verdens bedste tegneserier er blevet filmatiseret og er nu ude på DVD. Og det er tilmed en af verdens bedste serietegnere, der har lavet filmen.

 

Bemærk at alle indlæg skal godkendes af Troldspejlets webmaster, før de bliver synlige.
Det sker på hverdage mellem 9 og 17.

Webmasteren godkender ikke indlæg, der indeholder racisme, meget grimt sprog,
reklame, personlige oplysninger (f.eks. email-adresse, telefonnummer, o.s.v.)
og generel manglende respekt for de andre indlæg!

ALLE SERIER:

SERIER FØR 2008:


SE OGSÅ:

RUNDT OM TINTIN

Steven Spielberg har indfriet et 30 år gammelt ønske om at lave en filmatisering om den unge eventyrer Tintin. I den anledning har Troldspejlet kigget den klassiske tegneseriefigur efter i sømmene.

 

SMØLFERNES BAGGRUNDSHISTORIE

Henrik og Hagbard var en serie som den kun 19-årige belgiske tegner Peyo startede i 1947. De klarede sig fint i 10 år, men så dukkede der nogle små blå figurer op i baggrunden.

 

HISTORIEN OM IRON MAN

Tegneserien IRON MAN startede som serie i 1963. Siden har han optrådt i flere forskellige sammenhænge og nu kommer der også en ny film med den fordrukne helt i stål. Vi ser her på historien bag.

 

SUPERHELTE-PIGERNES HISTORIE

Troldspejlet har været i arkiverne og opdaget at der faktisk har været en del piger der også har kastet sig ud i superheltefaget.

 

MERE OM TEGNESERIER:

COMICWIKI

COMICWIKI

Et dansk tegneserie-leksikon som alle kan redigere.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Tegneserier > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.