Tintin-assistenten Edgar P. Jacobs døde i 1987, men hans kulttegneserie om Blake og Mortimer lever videre - man har nærmest indtryk af at nye tegnere kappes om at få lov til at føre den videre. Det nyeste album på dansk er tegnet af René Sterne og Chantal De Spiegeleer, med manuskript af den dygtige Jean Van Hamme, kendt fra Thorgal og Largo Winch.
Tegningerne følger trofast Edgar Jacobs stramme, rene streg, og eventyret ligner også dem man, kender, med masser af mystisk, action - og underjordiske huler. Seriens faste superskurk, oberts Olrik, er med igen, men han har ikke helt styr på tingene, og endnu værre skurke er åbenbart på spil.
Men Blake og Mortimer er som altid stålsatte og handlekraftige, og de helmer ikke, før mysteriet er løst og skurkene fanget. Desværre er det kun første del af De Tredive Denarers Forbandelse, så vi må vente til album to, før de to helte kan triumfere over ondskaben, for i dette album sejrer forbryderne - indtil videre.
Forfatter: Jean Van Hamme
Tegninger: René Sterne og Chantal De Spiegeleer
Forlag: Cobolt
Sider: 56
Udgivelse: 21. maj 2010
Sider fra De Tredive Denarers Forbandelse:
Klik på et billede
For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.