preload loader

THE WALKING DEAD























The Walking Dead 2: På farten:

Forfatter:
Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Forlag: Fahrenheit
Udgivelse: 2012

I 2003 lancerede forlaget Image Comics en serie skabt af Robert Kirkman, som også havde opfundet superhelten Invincible. Den hed The Walking Dead og tog udgangspunkt i Kirkmans store og meget forståelige fascination af zombier. Serien blev en kæmpesucces og syv år senere blev den belønnet med den ærefulde Eisner-pris, opkaldt efter den geniale serieskaber Will Eisner. Samme år blev tegneserien omsat til den tv-serie, der lige nu kører verden over - i Danmark på DR HD - så nu får vi endelig tegneserien, der startede det hele, på dansk.

Serien blev oprindelig tegnet af Tony Moore, som dog blev erstattet af englænderen Charlie Adlard efter afsnit 7, og det er Adlards fremragende tegninger, man kan opleve i det andet danske The Walking Dead-bind fra det energiske forlag Fahrenheit. I den trøstesløse verden, hvor zombiernes hærgen har udslettet næsten alt levende, vandrer hovedpersonerne rundt. Det er ikke ligefrem opmuntrende  læsning, for zombierne gemmer sig overalt og angriber konstant. Men det er godt fortalt og fyldt med spændende detaljer, selvom det er makabert.

Efter tv-seriens succes er vi så nået til en spiludgave af The Walking Dead.  Det er peg-og-klik mestrene Telltale Games, der har stået for udviklingen og den første episode ud af i alt fem kan købes nu over Xbox Live, PSN eller Steam. Her følger man den morddømte Lee, der i starten af spillet finder en lille pige, som han beslutter sig for at tage sig af. Men det bliver en farlig rejse igennem et fysisk og moralsk ødelagt USA. Man er nødt til at lyve for at klare sig, alt i mens venner og fjender bliver spist til højre og venstre.

The Walking Dead-spillet er i sagens natur MEGET blodigt og ulækkert, også selvom grafikken er lagt op ad tegneserien. Noget lidt andet end vi er vant til Telltale, der er bedst kendt for Sam & Max-spillene - men de har nok haft lyst til noget mere makabert. Det koster mellem 35 og 40 kr. pr. episode alt efter, hvor man køber det.


Sider fra The Walking Dead:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.




The Walking Dead-spil:

Platforme: PC, PS3, PSN, XBLA, Xbox 360
Genre: Eventyr
Udvikler: Telltale Games
Udgiver: Telltale Games
Udgivelse: 25. april 2012


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Tegneserier > 2012

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.