preload loader

TINTIN - TEGNESERIEHISTORIE


Henter uplayer...

Millioner af tegneserielæsere har Tintin højt - hvis ikke øverst - på deres liste over yndlingsserier. Og det er ikke sært, for historierne om Tintin er både fantastisk underholdende og medrivende, tegnet så man ikke kan slippe dem og fyldt med en helt særlig blanding af spænding og humor. Men selvom Tintin har været den samme, siden han fødtes som seriefigur i 1929, har han alligevel været mange ændringer igennem.

Det var tegneren George Remi, eller Hergé, der skabte Tintin - og selvom hans streg var primitiv i starten, holdt han fast i sin figurs udseende. Mange af de tidlige historier blev omtegnet og farvelagt, og det er som regel de nye versioner, vi kender bedst.

Der er officielt 22 rigtige Tintin-album, og de fortæller alle slags historier - med Tintin, hans hund Terry og kaptajn Haddock som heltene - og en mængde farverige bifigurer, både blandt de gode og de onde.

Med Hergés død i 1985 stoppede serien, for ingen andre måtte tegne Tintin. Så der kommer ikke nye historier - og Tintin-fans må nøjes med at læse de samme om og om igen. Men det kan man heldigvis sagtens.

Den nye film er primært bygget over albummet Enhjørningens hemmelighed - og Krabben med de gyldne kløer, hvor vi møder Kaptajn Haddocks forfader - og Tintin kommer på sporet af den skat, har han efterladt sig.

Alle Tintin-album er værd at læse - og eje - og heldigvis er de blevet genudgivet for nylig, så de er ikke svære at få fat på. Der har været uenighed om den nye oversættelse, hvor nogle af de klassiske titler er blevet ændret - men både den nye og gamle oversættelse er fine - og dybest set ikke særlig forskellige.

Hvis man vil vide mere om Tintin og hans skaber, er der flere muligheder - dels i en række fremragende bøger, dels i den ligeså fremragende danske dokumentarfilm Tintin og Mig. Anders Østergaard byggede sin film over et interview fra 1971 med Hergé, hvor han fortalte alt om sit liv og forholdet til sine tegnede figurer - og hvor det bl.a. viste sig, at han var utroligt kritisk over for sit arbejde. Kun to tegninger blandt de mange tusind, mente han var rigtig vellykkede.

Tintin gennem tiden:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.




SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Tema > Tintin

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.