venner på eventyr

Skuespiller Rasmus Bjerg får opfyldt sin store drøm om at rejse til Japan og lave sushi og opleve den japanske kultur. Med sig på rejsen har han vennen og skuespilleren Allan Olsen

Foto: Mathias Troelstrup © STV

 

Venner på eventyr (1-6)

Sushi i Japan. Storvildtjagt i Afrika. Tango i Argentina. Kendte danskere rejser ud i verden for at dyrke deres store passion. Med sig har de en ven, der absolut ikke deler deres lidenskab.

Sjove situationer opstår, når skeptikeren møder entusiasten. Der er der lagt op til både skepsis og undren, når kendte danskere tager ud i verden for at dyrke deres store passion. Med sig har de nemlig en ven, der absolut ikke deler deres interesse.

Seerne kan blandt andet opleve

  • Rasmus Bjerg og Allan Olsen i lære som sushikokke
  • Søren Østergaard og Mette Lisby på storvildtjagt samt
  • Vicki Berlin og Carsten Bang i hed tango

Første destination: Japan
Skuespiller og komiker Rasmus Bjerg elsker at lave mad. Hans store drøm er at rejse til Japan og lære at lave traditionel japansk sushi.

Vennen og skuespilleren Allan Olsen kan overhovedet ikke lave mad, sætter aldrig sine ben i et køkken og kommer fra et hjem med sovs og kartofler. I første afsnit rejser de to sammen til Tokyo, hvor de skal i lære hos en japansk sushikok.

For Rasmus er det en drøm som går i opfyldelse, mens det for en skeptisk Allan Olsen bliver en stor udfordring.

  • Vil det på rejsen lykkedes Rasmus at overbevise Allan om det fantastiske ved at lave sushi?

Fra storvildtsjagt til buddhistisk kloster 
I andet afsnit går turen til Afrika, hvor skuespiller Søren Østergaard får opfyldt sin store drøm om at komme på storvildtjagt.

Med sig har han sin gode ven, komikeren Mette Lisby, der ikke helt forstår det fantastiske ved at nedlægge savannens dyr.

I serien kan seerne også opleve en berøringsangst Carsten Bang, der sammen med Vicki Berlin rejser til Buenos Aires, hvor dansemesteren Marcos Romero vil opfylde Vickis drøm om at lære den sensuelle tango.

Forretningsmanden Christian Stadil tager sin ven cykelrytteren Brian Holm med i kloster i Sydkorea, hvor de mediterer og dyrker kampsport.

Og skuespiller Bjarne Henriksen, der elsker friluftslivet, tager skuespiller og storbypige Mette Horn med til Grønland, hvor de skal køre i hundeslæde og overnatte på indlandsisen langt fra Latte og caféhygge.

 

Send link til:

Produktion:

STV

 
 

Sendetider

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Venner på eventyr

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.