preload loader
uds8-fyn-og-øerne
 

Sydfyn og øerne

01. august 2011 kl. 20:00 på DR1

Udsendelse 8

På kysten fra Svendborg til Faaborg over Langeland og ud på nogle af de helt små øer er det næsten eventyrlig natur, der dukker op i hatbakker, stynede træer og gamle herregårde.

På Langeland voksede vores hovedvært Anders Drud op, og han vil i dette program til bunds i en af fortællingerne fra barndommen - om dengang russiske og franske krigsflygtninge strandede på øen. Ulrik Langen får lidt til halsen - og, måske, modvirker det fremtidige kærestesorger.

tip_uds_8

En af grundene til, at vi har hele 7300 kilometer kyst at boltre os på i Danmark, er de mange øer. Der er flest i farvandet ved Sydfyn:

1: Smuglernes højborg - Ærøskøbing
Denne by og dens udseende vidner om en helt fantastisk og ældgammel historie.

Byen har været en købstad siden 1400-tallet, men sammen med det, der i dag refereres til som Sønderjylland, har Ærø og dermed Ærøskøbing tilhørt skiftende tyske grever og hertugdømmet Slesvig.

Her var toldsatserne lavere end i danske byer, og skippere fra Ærøskøbing tjente gode penge på at hente salt, fransk brændevin og krydderier sydpå for at smugle varerne videre ofte til Langeland.

Ærøskøbing var hovedby for den ulovlige trafik og selv om smugling ikke længere foregår, kan man jo lege sig til det. Find inspiration på leder.fdf.dk

I dag sejles der til Søby på Ærø fra Als og Faaborg eller direkte til Ærøskøbing via Svendborg.

2: Helt ned i tempo på Skarø
På den knap to kvadratkilometer lille ø er havets nærhed konstant. Der er ikke noget sted på øen, hvor man ikke enten hører havet eller dufter det.

Der er teltplads, og det er muligt at leje kajak på øen. Du kommer til Skarø med færgen M/F Højestene, der sejler fra Svendborg flere gange dagligt.

kajak



Læs mere om de mange øer og få inspiration til havkajakruter i området på detsydfynskeoehav.dk

3: Oplevelser på Skovsgård Gods
Godset emmer af storhed og dekadence. Der går historier om franske krigsfanger, som i tiden ved afslutningen af Anden Verdenskrig drev i land ved den nærliggende strand og boede her.

Da den sidste ejer døde, overlod hun godset til en forening, som i dag driver et økologisk besøgslandbrug her. I den gamle svinestald formidles naturen i børnehøjde, og her bliver man klædt på til at opleve naturen.

Der er åbent fra 1. maj til 30. september. Læs mere på www.dn.dk

 

Send eller anbefal link

Se udsendelserne

Se mere
 
 

 

Om programmet

Med udgangspunkt i 8 kyststrækninger i Danmark fortæller vi historier om mennesker, natur og kultur.

 

Sendetider

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Danmark_kyst_til_kyst > udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.