Vil du deltage i Den store Bagedyst?
Er du ivrig fritidsbager? Kan du kreere lækre kager, tærter og brød? Brænder du for din hobby, og har du lyst til at sætte dine evner på prøve?
DR1 producerer lige nu en ny, spændende prime time programserie med Peter Ingemann som vært, og derfor søger vi amatørbagere fra hele landet. I løbet af serien vil bagerne blive stillet en række bageopgaver, og til sidst vil og til sidst vil Mette Blomsterberg, sammen med en af landets førende brødeksperter, kåre den dygtigste deltager som vinder.
Uanset hvor længe du har bagt, vil vi rigtig gerne høre fra dig. Hvis du vil ansøge om deltagelse i programmet så udfyld nedenstående spørgeskema, og send samtidig et vellignende foto af dig selv til bagedyst@dr.dk.
Programmet optages dels på hverdage og dels i weekender i maj og juni i Østjylland.
For at deltage skal du være fyldt 16 år senest 1. juni 2012. Som "amatørbager" må din hovedindkomst ikke stamme fra kommerciel bagning eller madlavning i et professionelt miljø, og du må aldrig have arbejdet fuld tid som bager. Du må ikke være uddannet indenfor eller have arbejdet med professionel catering indenfor de seneste 10 år.