preload loader
det-soede-liv-id
Medaljer
 

Medaljer

G: 24. november 2011 kl. 18:00 på DR1

Mørdej:

  • 300 g. hvedemel
  • 100 g. flormelis
  • 150 g. stuetempereret smør
  • 1 stk. æg

Vanilje creme:

  • 2 ½  dl. sødmælk
  • ½  stk. vanilje stang, Polynesisk
  • 35 g.  sukker
  • 20 g. maizena
  • 40 g. æggeblomme (2 stk.)

Glasur:

  • ca. 150 g. flormelis
  •  & en anelse vand

Pynt & opbygning:

  • ca. 150 g. jordbær marmelade
  • ca. 4 dl. piskefløde til flødeskum
  • ca. 30 g. finthakkede usaltede pistacie kerner til drys
  • ca. 2 stk. friske jordbær til pynt

Mørdej:
Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time. Den kolde dej udrulles relativt tyndt i rigeligt mel.

Dejstykket udstikkes i ca. 20 stk. cirkler á ca. 7 cm. i diameter. Anvend gerne et "kruset" udstikker sæt - alternativt et glas eller lign….

Cirklerne bages på bagepapir ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter. Bundene afkøles på bagerist.

Vanilje creme:
2 dl. af mælken koges op i en lille gryde. Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv.

Kornene blandes med sukkeret & mases sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, maizena & den resterende ½ dl. mælk piskes godt. Tilsæt blommerne & pisk igen.

Når mælken koger kommes vanilje blandingen direkte op i gryden. Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. Cremen hældes straks i en beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen, således at der ikke dannes kondens.

Afkøl cremen helt i køleskab - minimum 2 timer. (Vaniljecremen skal anvendes samme dag eller efterfølgende dag).

Opbygning:
Piskefløden piskes til flødeskum (ikke for stiv). Flødeskummet kommes op i en sprøjttepose med stjerne tyl & sprøjtes sirligt i en høj krans på de 10 bunde. (Læg sprøjteposen med fløde-skum i køleskabet imens medaljerne bygges videre op…).

Fyld 1 tsk. god jordbær marmelade i hver flødeskums krans. Den iskolde vaniljecreme piskes lind med et piskeris & kommes ligeledes op i en sprøjtepose med en mindre tyl. (Anvend gerne en engangssprøjtepose uden tyl!!).

Vaniljecremen sprøjtes i flødeskums-kransen ovenpå marmeladen, således at "hullet" er helt fyldt ud.

De 10 mørdejs "låg" stryges med glasur & drysses med finthakkede pistacie. "Lågene" lægges på som top. Afslut med en lille fløde rosette & en lille skive friskt jordbær. Opbevares i køleskab indtil servering.

Servér samme dag!!

Sendt første gang 20.7 2010

 

Send eller anbefal link

 

Seneste opskrifter fra DR

dr.dk/mad
 

Sendetider

Price og Blomsterberg

Med en fælles passion for god mad, men vidt forskellige køkkentraditioner, laver James Price og Mette Blomsterberg mad sammen.

 

Og den sorte gryde

Det syder og bobler nede i den sorte gryde i Camilla Plums store køkken. Kød bliver mørt som smør, og grønsager afgiver smag og kraft til fortryllende supper og fond.

 

Mad der holder

Camilla høster og forarbejde sine hjemmedyrkede råvarer, så de får både unik smag og kan holde hele året uden at komme i fryseren

 
SeDRlive
 
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Det søde liv > Opskrifter > 2010 > Uds_8

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.