preload loader
troffeldromme
 

Trøffeldrømme

15. marts 2010 kl. 19:30 på DR1

16 - 20 stk.

Trøffelcreme

  • 200 g. god mørk chokolade 64%
  • 3 dl. piskefløde
  • 2 bl. husblas

Kransekagemasse

  • 150 g. rørsukker
  • 70 g. æggehvider
  • 350 g ren rå marcipan
  • 100 g. syltet appelsinskal i tern
  • ca. 300 g. tempereret chokolade til at dyppe i (se Chokolade generelt her på siden) 
  • 25 g. usaltede pistacie kerner, finthakkede
     

Abrikos gelé

  • 3 bl. husblas
  • 4 stk. tørrede abrikoser, finthakkede
  • 50 g. sukker
  • 1 dl. vand

Trøffelcreme
Husblassen lægges i blød i en ½ liter koldt vand i en ½ time. Fløden bringes i kog & tages af varmen.

Chokoladen hakkes fint og kommes i den stadigt varme fløde. Rør til chokoladen er smeltet helt.
Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i den varme chokolade-fløde. Rør igen til alt husblassen er smeltet. Den færdige trøffelcreme kommes op i en ren skål og stilles i køleskab min. 4 timer eller gerne til næste dag.

Kransekagemasse
Sukker og æggehvider røres sammen i en lille skål, lad det trække ca. 1 time, for at opløse sukkeret.

Sukkerhviden tilsættes marcipanen lidt efter lidt, til massen er ensartet. Den færdige kransekage masse kommes op i en stofsprøjtepose med en kruset tylle.

Abrikos gelé
Husblassen lægges i blød i ½ liter koldt vand i en ½ time. Kog abrikoserne, sukker og vand op i en gryde med låg i 15 minutter. Tag gryden af varmen og lad den stå 5 minutter. Vrid husblassen fri for vand og kom den op i den stadig varme abrikosblanding. Sigt hele herligheden. Anvend geléen efter 10 minutter eller opvarm den let, hvis det er nødvendigt.

Sådan gør du
Kransekagemassen sprøjtes ud på en bageplade beklædt med bagepapir til små flade lige store ovaler, ca. 5 X 3 cm. Halvdelen af ovalerne drysses med en anelse syltet appelsin & den andel halvdel skal være uden.

Forestil dig at vi har en kransekagebund uden appelsin og et kransekagelåg med appelsin. Alle ovalerne bages ved 200 grader til de er let gyldne ca. 10 - 12 minutter og afkøles helt.

De afkølede appelsin ovaler pensles med tyktflydende lun gelé og drysses med en anelse finthakket pistacie. Lun eventuelt geléen en anelse, hvis den bliver for stiv.
De afkølede "neutrale" ovaler stilles klar foran dig.

Den kolde trøffelcreme piskes kort med en håndmikser & kommes op i en sprøjtepose med glat tylle. Cremen sprøjtes sirligt på de neutrale bunde. De penslede appelsin ovaler lægges  nu oven på den sprøjtede trøffelcreme som top.

Pres let ned, så toppene hæfter til cremen. Trøffeldrømmene stilles i fryseren 2 - 3 timer før de dyppes i tempereret chokolade, (Se Chokolade generelt her på siden). De færdige trøffeldrømme opbevares på køl.

 

Send eller anbefal link

Chokolade generelt

Ægte chokolade indeholder ikke andet fedtstof end kakaobønnens eget naturlige kakaosmør. Derfor kan det ikke bare smeltes, men gennemgå en tempereringsproces. Læs her hvordan.

 

 

Seneste opskrifter fra DR

Mynte the med citron eller pinjekerner

Prøv en forfriskende drik med mynte.

 

Krydderurtesukker

Prøv eksotisk smagende kryddersukker, som kan bruges til både mad og drikke.

 

Krydderurtesalat

Den saglige grønne salat kan få nyt liv med lækre krydderurter.

 
dr.dk/mad

Sendetider

Price og Blomsterberg

Med en fælles passion for god mad, men vidt forskellige køkkentraditioner, laver James Price og Mette Blomsterberg mad sammen.

 

Og den sorte gryde

Det syder og bobler nede i den sorte gryde i Camilla Plums store køkken. Kød bliver mørt som smør, og grønsager afgiver smag og kraft til fortryllende supper og fond.

 

Mad der holder

Camilla høster og forarbejde sine hjemmedyrkede råvarer, så de får både unik smag og kan holde hele året uden at komme i fryseren

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Det søde liv > Opskrifter > 2010 > uds_3

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.