preload loader
 

Vores magelighed skader klimaet

Vi elsker vores biler, vores varme huse flyveturen til fjerne lande. Det gør vores hverdag behagelig.

Men vi betaler en pris for det store energiforbrug.

Temperaturen på kloden stiger og det kan få alvorlige konsekvenser for os alle.

For hvis vi ikke skruer ned for vores enorme energiforbrug og CO2-udledning, så forudser klimaeksperterne at temperaturen vil stige med mellem 2 og 4 grader indenfor de næste 100 år.

Det er en ændring af vores klima, der er så radikal, at den ikke kan undgå at få store følger for livet på jorden.


Gode råd til os alle

Men vi kan alle være med til at vende udviklingen. Ved at køre mindre i vores biler, bruge mindre strøm og putte mere isolering ind i vores huse.

I TV-programmet Guld og Grønne Skove får du gode råd om, hvordan du kan skære ned på forbruget af energi.

Gode råd, som gavner miljøet, og sparer dig for masser af penge.

 

 

Send eller anbefal link

Hvad kan jeg gøre?

Den globale opvarmning kan bremses, hvis vi bruger mindre energi, og bruger den mere effektivt. I Guld og Grønne Skove får du gode spareråd.

 

Hvad er konsekvenserne?

I Danmark må vi forvente flere oversvømmelser og storme. Ved polerne smelter gletchere, og befolkningen i troperne får flere tørkeperioder og orkaner.

 

Hvad er CO2?

Vi udleder alle sammen CO2, når vi bruger energi. Det lægger sig omkring Jorden og betyder, at varmen kan komme ind i atmosfæren, men ikke ud.

 
 

Sendetider

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Guld og groenne skove > Om programmet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.