preload loader
Arne Duhns bil i Korsør

Peter Ingemann tjekker Arne Duhns bil

 

Kør med omtanke

 

Bilen er en stor miljøsynder. Men du behøver ikke droppe den helt, for at spare både CO2 og penge.

F.eks. tjener du op til 1.000 kroner om året ved at køre miljøkørsel.

Sådan sparer du

  • Sørg for at dæktrykket er rigtigt. Hvis det er bare lidt for lavt, så betyder det 2-3 procent mere forbrug af brændstof
  • En kold motor bruger mere brændstof end en varm. En motorvarmer er godt for miljøe. Og så behøver du ikke sætte dig ud i en iskold bil en vintermorgen
  • Sluk for de apparater, som du ikke lige har brug for. Hvis du f.eks. kører 100 kilometer med klimaanlægget tændt, så bruger bilen op til 10 procent ekstra brændstof
  • Pil tagbagagebærer, campingspejle og lignende af, når de ikke er i brug. En bagageboks betyder op til 10 procent ekstra brændstofforbrug

Når du kører

  • Du kører energibevidst, når du holder en fornuftig afstand og følger trafikken glidende. Så sparer du 10-15 procent af det normale forbrug og skåner miljøet
  • Kør altid i højst muligt gear. Et højt omdrejningstal koster altid ekstra brændstof
  • Tag farten af i god tid, når du nærmer dig rødt lys
  • Lad være med at gasse op, når du holder ved trafiklyset. Det koster ekstra brændstof og forurener mere end nødvendigt
  • Jo hurtigere du kører, jo mere belaster du miljøet og brændstoføkonomien. Og du vinder ikke meget tid ved at overhale
 

Send eller anbefal link

 

Sendetider

Klima- og Energiministeriet

Find flere spareråd på 1tonmindre.dk

 

Vores magelighed skader klimaet

Vores enorme energiforbrug udleder store mængder af CO2. Temperaturen stiger og Jordens klima lider. Men vi kan alle hjælpe med at vende udviklingen.

 

Hvad kan jeg gøre?

Den globale opvarmning kan bremses, hvis vi bruger mindre energi, og bruger den mere effektivt. I Guld og Grønne Skove får du gode spareråd.

 

Hvad er konsekvenserne?

I Danmark må vi forvente flere oversvømmelser og storme. Ved polerne smelter gletchere, og befolkningen i troperne får flere tørkeperioder og orkaner.

 

Hvad er CO2?

Vi udleder alle sammen CO2, når vi bruger energi. Det lægger sig omkring Jorden og betyder, at varmen kan komme ind i atmosfæren, men ikke ud.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Guld og groenne skove > spareraad

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.