preload loader
Vaskemaskine i Korsør

Vask ved lavere temperaturer kan spare dig for op til 60 procent på el-regningen

 

Vask tøjet miljø-rent

 

Vask ved lavere temperaturer sparer masser af energi

I mange børnefamilier kører vaskemaskinen flere gange om dagen. 

Fakta Film

 

Men du kan relativt let passe på, at penge og CO2 ikke samtidig forsvinder ud i den blå luft.

F.eks. ved at vaske dit tøj ved lidt lavere temperaturer.

 

Sådan sparer du

  • Tre vaske om ugen på 40 grader i stedet for 60 grader vil spare atmosfæren for 40 kilo CO2 om året. Og du kan putte 110 kroner i lommen
  • Sengetøj, viskestykker og håndklæder bliver rene ved 60 grader, så der er ingen grund til at vaske ved 90 grader hver gang
  • Det meste tøj kan sagtens blive rent ved 30 grader
  • Hvis du bruger koldtvandsvaskepulver, kan du vaske ved 20 grader. Men husk, at meget beskidt tøj ikke bør vaskes under 30 grader. Og hvis du er allergisk overfor husstøvmider og andet bør du aldrig vaske sengetøjet under 60 grader
  • Fyld maskinen op. Se på brugsanvisningen, hvor mange kilo maskinen er beregnet til. To halvfyldte maskiner bruger mere strøm end én fyldt
  • Drop forvasken. Det giver en stor besparelse på elforbruget, og tøjet det bliver stadig rent
  • Grundig centrifugering får mest muligt vand d af tøjet. Så skal tøjet tørretumble lidt mindre og det sparer igen på energien

 

Hvis du skal købe ny vaskemaskine

  • Vælg en A-mærket vaskemaskine. Den bruger ikke så meget energi
  • Den mest energibesparende maskine har tre A`er
  • Find en vaskemaskine, der bruger så lidt vand som muligt
 

Send eller anbefal link

 

Sendetider

Klima- og Energiministeriet

Find flere spareråd på 1tonmindre.dk

 

Vores magelighed skader klimaet

Vores enorme energiforbrug udleder store mængder af CO2. Temperaturen stiger og Jordens klima lider. Men vi kan alle hjælpe med at vende udviklingen.

 

Hvad kan jeg gøre?

Den globale opvarmning kan bremses, hvis vi bruger mindre energi, og bruger den mere effektivt. I Guld og Grønne Skove får du gode spareråd.

 

Hvad er konsekvenserne?

I Danmark må vi forvente flere oversvømmelser og storme. Ved polerne smelter gletchere, og befolkningen i troperne får flere tørkeperioder og orkaner.

 

Hvad er CO2?

Vi udleder alle sammen CO2, når vi bruger energi. Det lægger sig omkring Jorden og betyder, at varmen kan komme ind i atmosfæren, men ikke ud.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Guld og groenne skove > spareraad

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.