Hold øje med temperaturen
Hvidevarer står typisk for ca. halvdelen af elforbruget i en husstand, så det er et vigtigt område at have fokus på.
Hvis du ikke lige nu kan skifte til det mest energirigtige A++ køleskab eller fryser, så er her gode råd til, hvordan du får det bedste ud af dine gamle hvidevarer.
Sådan sparer du
-
Stil køleskabets temperatur på plus 5 grader. I fryseren er den rigtige temperatur minus 18 grader
-
For hver grad temperaturen ligger derunder, stiger elforbruget mellem 2 og 5 procent
-
Tjek gummilisterne ved dørene med jævne mellemrum. Hvis de ikke slutter tæt, så er der et ekstra stort elforbrug, og det kan godt betale sig at skifte listerne
-
Prøv at sætte en papirstrimmel i klemme i døren til køleskabet. Hvis strimlen bliver hængende, når du lukker døren, slutter køleskabet tæt
-
Du kan prøve at åbne fryseren igen lige efter, at du har lukket den. Hvis du har svært ved at åbne, så virker gummilisterne, som de skal
-
Du sparer på energien ved at tø frosset kød op i køleskabet. Det giver gratis kulde
-
Luk døren hurtigt, når du har hentet noget i køleskabet eller fryseren. Så undgår du, at der trænger meget varm luft ind
-
Køl madvarer af, inden du sætter dem i køleskabet.
-
Hold øje med køleskab og fryser. Kører de ofte, så er der grund til at kigge på, om elforbruget er for højt i forhold til det, der er nødvendigt
Hvis du skal købe nye hvidevarer
-
Hvis du skifter dit B-mærkede køleskab ud med et A++, sparer du gennemsnitligt 175 kilo CO2 og 490 kroner om året
-
Vælg som minimum A-mærket køleskab eller fryser. De bruger mellem 25 og 50 procent mindre energi end et B-mærket. De er dyrere, men prisforskellen tjenes hurtigt ind i mindre elforbrug
-
Køb hvidevarer, der passer til dit behov. Et meget stort A+ køleskab bruger mindre strøm end et lille A-mærket
-
Vælg et køleskab eller fryser med digital eller elektrisk termostat. Så kan du indstille temperaturen mest præcist