Læs smøgerne væk
01. april 2008 kl. 19:30
på
DR1
Noget af det allerbedste man kan gøre for at være god ved sig selv og sit legeme, er at kvitte smøgerne. Derfor har Ha' det godt da også taget fat i det emne.
I årets først udsendelse sendte vi storrygeren Bo på en tur rundt i hans eget rygerunivers.
Vi tog ham blandt andet med på Patologisk institut for at se, hvordan et par lunger og en lever ser ud indvendigt, når man er død af rygning.
Den udsendelse kan du se her.
Ha' det godt 1:36
/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=575158
WindowsMedia
AUTOPLAY=OFF;
Kopier link:
Efter udsendelsen modtog redaktionen en masse mails fra ikke-rygere, der var holdt op på en helt bestemt måde. De havde alle læst bogen "Endelig ikke-ryger". Derfor satte vi os for at undersøge, hvad bogen gik ud på, og om den ville virke på nogle tilfældige rygere, som vi fandt.
Bogen
"Endelig ikke-ryger" er skrevet af englænderen Allan Carr, der selv var storryger, og som døde af det. Han havde den teori, at et rygestop ikke skal afhænge af rygrad eller viljestyrke. Der skal heller ikke bruges erstatning i form af tyggegummi eller anden nikotinerstatning. Det specielle ved "endelig ikke-ryger" er, at den ikke fokuserer på alle de dårligdomme, der er forbundet med rygning. Her er ingen billeder af syge lunger, og ingen skræmmende statistik over levealderen for rygere.
Derimod vil bogen gøre op med de myter, som ifølge forfatteren, knytter sig til rygning.
For eksempel at rygning får dig til at slappe af. Der forholder sig faktisk modsat - smøgen får dit hjertet til at slå hurtigere.
Og om at ryge sin kedsomhed væk siger Carr:
" Sandheden er, at cigaretterne indirekte bidrager til at forstærke kedsomheden, de får dig til at føle dig sløv. I stedet for at gå i gang med en aktivitet, plejer rygere at blive ved med at kede sig og tilfredsstille deres rygetrang. Prøv at se på rygere der ryger på grund af kedsomhed. De ser fortsat ud til at kede sig. Cigaretter hjælper ikke mod kedsomhed"
Vi gav Lars Breum og Nicolaj Villadsen et eksemplar af bogen. Begge ryger mange cigaretter hver dag, Nicolaj 20 og Lars 40. De to rygere fik en måned til at læse bogen.
Kursus
Firmaet Easyway sælger bogen i Danmark, og holder derudover også kurser i at stoppe med at ryge, kurserne er opbygget på samme måde som bogen. Vi tog med til et kursus og fulgte tre af rygerne - Lene, Lars og Anders.
Kurserne foregår på klassisk vis, en rygestopkonsulent holder et oplæg, og rygerne lytter.
Kurset varer fem timer og koster 2500 kroner. Hvis man stadig ryger, når kurset er slut, kan man gratis komme på opfølgningskurser. Bliver man så ved med at ryge, får man pengene tilbage.
Resultatet
Efter en måned var det tid til at gøre status hos de fem rygere:
Lars Breum (læste bogen) = røgfri
Nicolaj Villadsen (læste bogen) = røgfri
Lene Petersen = ryger stadig
Anders Schroll (kursus) = ryger stadig
Lars Ebbesen = ryger stadig