AV min smerte
02. februar 2010 kl. 19:33
på
DR1
Mange af os kender til begrebet smertetærskel. Og mange af os mener, uden helt af vide, hvad det er, at den hos en selv er temmelig høj. Men er den det? Og hvad er det nu lige en smertetærskel er?
Smertetærsklen er det punkt, hvor en smerte første gang gør sig gældende. Det er altså ikke en tærskel, vi selv kan styre, da det er ens smertereceptorer i huden, der afgøre, hvornår smerten opfattes og føles som en smerte.
Smertetærsklerne er individuelle og varigere alt efter tidspunkt på dagen, personens cyklus og psykiske tilstand.
Selvom det ofte diskuteres mellem kvinder og mænd, hvilket køn, der kan klare mest smerte, har undersøgelser vist, at mænd kan klare mere end kvinder, siger Lise Gormsen, der er forsker på Dansk smerteforskningscenter i Århus.
Hun fortæller også, hvordan undersøgelser har vist, at personer med rødt hår, har en lavere smertetærskel end andre. Det har de, fordi de har en mutation i et bestemt gen, der gør, at deres hår bliver rødere, huden blegere og som også gør, at de bearbejder smerten anderledes end f.eks. brunetter og blondiner.
Marianne tager til Smerteforskningscentret i Århus for at få testet sin smertetærskel sammen med en rødhåret kvinde og en mand. Hvor forskellig er deres opfattelse af den begyndende smerte?
De udsættes alle tre for trykstimuli, der gradvist bliver kraftigere på deres finger. I det øjeblik de første gang mærker en smerte ved trykket, er deres individuelle smertetærskel er nået.
Alle tre ligger på et normalt tal mellem 300-600 kilo pascal.
Marianne og de to testpiloter udsættes for endnu en omgang smerte, idet de skal have målt deres smertetolerancetærskel. Dvs. det øjeblik, hvor de ikke kan udholde smerten længere.
Lise Gormsen sammenligner resultaterne fra, hvornår smerten første gang gjorde sig gældende og fra da Marianne og testpiloterne udholdt smerten.
Resultatet blev, at Marianne havde den laveste smertetærskel men den højeste smertetolerancetærskel i forhold til de andre to. Hun kan altså mærke smerten ved end lavere stimuli end de andre, men udholde den længere.
I det sidste forsøg bliver Marianne udsat for to smerte stimuli på samme tid. Mens hun igen får målt sin smertetærskel, har hun samtidig foden i isvand.
Smerten fra isvandet i foden gør, at hun først vil opfatte den anden smerte senere. Hvor hun tidligere uden isvand følte smerte ved 421 kilo pascal, mærker hun den først nu ved 562 kilo pascal.