Et portræt af smerte
02. februar 2010 kl. 19:32
på
DR1
Der er mange former for smerte, men det er kun den person, der føler smerten, der kan beskrive den. Det er grunden til, at den kan beskrives på så mange forskellige måder.
Man kan sige, at der er lige så mange facetter af smerte, som der er mennesker på jorden. Tre af de mennesker er Charlotta, Daryoush og Berit.
Charlotta
I de ni måneder Charlotta er gravid, er det ikke kun hendes mave, der vokser. Det er også hendes frygt. Charlotta er nemlig rædselslagen over at føde, fordi hun kun alt for godt kan forestille sig, hvilken smerte, det må medføre.
Og fødslen gør ondt, der gør faktisk så ondt, som hun have frygtet. Da presseveerne tager til, tænker hun for første gang, at det her, det overlever hun ikke.
Og selvom Charlotta føler, at hun er ved at eksplodere, er hun overrasket over sig selv, at hun formår at tænke godt om smerten. Den er så kraftig, at hun skal og må videre - der er ingen vej tilbage.
"Da en fødsel er en yderst stresset situation, dannes der et højt indhold af adrenalin og kortisol i kroppen, som er med til at dæmpe smerten", forklarer Lise Gormsen, der er forsker ved Dansk Smerteforskningscenter i Århus.
Hun fortæller også, hvordan omstændighederne gør, at smerten kan udholdes. "Idet der er en lykkelig mening med smerten gør, at den bliver mindre uudholdelig", konstaterer Lise Gormsen.
Charlotta holder om sin lille datter og tænker tilbage på dagene lige efter fødslen, hvor hun bestemt ikke kunne se sig selv glemme den altoverskyggende smerte, hun netop havde været igennem. Hun mener aldrig, hun vil kunne glemme smerten helt, men efter seks uger ligger tanker om en ny graviditet slet ikke så langt fra hende, som først tænkt.
Daryoush
I en VM kamp i thaiboksning brækker Daryoush sin næse første gang. Det er sidenhen sket to gange mere, men ingen af gangene kan Daryoush mærke det.
Når han står i bokseringen er der ikke noget, der hedder brækkede knogler. Til gengæld er der noget, der hedder mistede point - og det er det eneste Daryoush koncentrerer sig om i en kamp.
"Når sportsmænd dyrker konkurrencemotion er de ofte oppe i det røde felt. Det medvirker, ligesom i en fødsel, til at kroppen danner et koncentreret indhold af hormonerne adrenalin og kortisol, der hæmmer følelsen af smerte", forklarer Lise Gormsen.
Daryoush ser smerte som en konsekvens af hans sportsgren og så længe han stadig kan bokse, findes der ingen smerte.
Berit
Hun beskriver, hvordan det føles som om en stump syl jages op under hendes venstre fod. Men Berit har ikke nogen venstre fod, for hele hendes venstre ben har hun fået amputeret mange år tidligere. Nu har hun en benprotese og daglige fantomsmerter, i det ben, hun for længst har mistet.
"Når en legemsdel bliver amputeret kan der ske en forvirring i hjernen, i rygmarven og i de nerver, der er blevet skåret over", fortæller Lise Gormsen.
"Den nerve, der før gik fra tåen og op til hjernen, er nu amputeret og det skaber en irritation omkring stumpen, som så fortæller hjernen, at den manglende legemsdel stadig findes og det kan medføre store gener", forklarer Lise Gormsen.
Når smerterne i foden ikke er kraftige, kan Berit ligefrem lide det. Så føler hun, at hun igen har sin fod og kan vrikke med tæerne. Men når det er slemt, så er det rigtig slemt.
Berit er nogle gange så hæmmet af smerterne, at hun ikke engang kan koncentrere sig om en almindelig samtale eller må gå hjem fra arbejde.
For at dulme og aflede smerterne, holder Berit sig aktiv. For selvom benet er amputeret, dyrker Berit både cykling, ridning og sejlads.