preload loader
sovebillede
 

Sov godt

09. februar 2010 kl. 19:31 på DR1

Dorthe lider af søvnbesvær. Hun kan ikke huske, hvornår hun sidst har sovet godt og sammenhængende en helt nat igennem.

Derfor er Jan Ovesen, overlæge på søvnklinikken Scansleep, kommet forbi hendes soveværelse til en snak om søvn, soveværelser og nye vaner.

De starter med at tage et kig på hendes soveværelse. Jan Ovesen mener nemlig, at selve soveværelset kan have en indvirkning på søvnbesværet. Det perfekte soverum ser i følge Jan Ovesen sådan ud:

  • Intet rod
  • Intet TV
  • Behageligt farvevalg på vægge
  • Køligt værelse
  • Mørke gardiner
  • Behagelig seng

Han lægger også stor vægt på, at sengen kun må bruges til søvn og sex. Al anden aktivitet skal ske udenfor soveværelset. Jan mener nemlig, at kroppen underbevidst kan huske, hvis man er vågen i sengen, og sengen derfor fremkalder aktivitet i kroppen i stedet for afslapning.

Dorthe må derfor ikke ligge vågen i sin seng. Hun skal vænne sin krop til at falde til ro, når hun lægger sig i sengen. Så selvom Dorthe er glad for sit TV i soveværelse, bliver stikket trukket ud.  

For at Dorthe kan komme til det punkt, hvor sengen fremkalder afslapning og søvn hos hende, må hun først gå i seng, når hun er lige ved at dejse om af udmattelse.

Ikke nok med at Dorthe skal være vågen til langt ud på natten for at blive træt, så skal hun skal også op hver dag kl. 6 - også i weekenden. Det er nemlig vigtigt at vænne kroppen til at stå op på det samme tidspunkt hver eneste morgen.

I ti dage skal Dorthe forsøge at leve og sove efter Jans nye råd og regler. Hun har stået op hver dag kl. 6., kun med en enkelt undtagelse og først gået i seng, når hun har følt sig træt.

Dorthe vågner stadig om natten, men falder hurtigt til ro igen, hvor hun tidligere var oppe i længere tid af gangen. Hun føler sig mere træt, når hun går i seng om aftenen og hun føler sig godt tilpas i sit nye soveværelse, som nu er uden TV, rod og tilmed med ny farve på væggene.

dorthe

Dorthes rejse mod den gode søvn er ikke slut endnu. Hun fortsætter med Jans råd, mens hun hele tiden vil forlænge sin søvn med en halv time, så hun til sidst ender på det antal søvn timer, der er optimalt for hende. Til den tid har hendes krop vænnet sig til, at soveværelset er et sted for ro og afslapning.

ScanSleeps 10 råd om god søvn:

  • Sørg for at have en god seng som passer dig med hensyn til størrelse, madrastype og sengeklæder.
  • Soveværelset skal have en passende temperatur, dvs ikke for varmt og ikke for tørt.
  • Sengen er kun til søvn og sex, undgå andre aktiviteter i sengen således at sengen ikke forbindes med andet.
  • Stå op på samme tid hver dag, eventuelt også på fridage. Dette styrker kroppens indre ur.
  • Undgå voldsom fysisk aktivitet umiddelbart inden du vil lægge dig. Læg hellere træningen et par timer inden du planlægger at gå i seng.
  • Undgå store måltider, kaffe, cola og andre stimulanser inden du går i seng.
  • Gå dog ikke sulten i seng, tag i så fald et lille mellemmåltid gerne med noget varmt at drikke for eksempel beroligende te eller varm mælk.
  • Et varmt bad umiddelbart inden du lægger dig kan også være søvnfremkaldende.
  • Hvis du ikke kan sove, eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op (for at undgå at skabe en betinget refleks som gør at sengen forbindes med ikke-søvn). Læs en bog (ikke for spændende) gæt kryds- og tværs. Når du føler dig søvnig kan du gå tilbage til sengen igen.
  • Forsøg med forskellige afspændingsteknikker,eller lyt til stille beroligende musik som du kan lide. Sørg for at have et apparat som slukker af sig selv efter en hvis tid, lydløst.

     
     


 

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Sendetider

DRs sundhedsguide!

En guide til praktisk talt al tilgængelig viden om sundhed og sygdom i Danmark.

 

Danskernes Akademi

 
 

Ha' det godt-bogen

Holdet bag Ha´ det godt-programmerne har samlet masser af nyttig viden om, hvordan man lever sundt i en bog, der indeholder veldokumenterede og afprøvede råd om alt fra motivation og kost til motion og stresshåndtering.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Ha det godt > Indslag > Almen sundhed > 2010_foraar

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.