Marianne i søvnunderskud!
09. februar 2010 kl. 19:33
på
DR1
Marianne holdes vågen en hel nat. Hun skal nemlig prøve på egen krop, hvad det vil sige at være i søvnunderskud.
Men Marianne skal ikke bare holde sig vågen, hun skal også på arbejde og gennemføre en ganske almindelig arbejdsdag, som om intet er hændt.
Jan Ovesen, overlæge fra Scansleep, fortæller hvor vigtig søvn er for os. Og efter næsten 34 timer uden søvn, kan Marianne nikke genkendende til, hvor højtskattet søvn i grunden er.
"Et permanent søvnunderskud vil resultere i at man tænker langsommere, reaktionstiden er forlænget og ens evne til at koncentrere sig er nedsat. Det vil ikke være muligt at tænke innovativt og så er humøret ofte dårligt, hvilket tit resulterer i at personen er indadvendt, intolerant og fungerer dårligt socialt."
Marianne lider heldigvis ikke af permanent søvnunderskud, men hun oplever andre tilstande i løbet af eksperimentet. Hun fryser, har lyst til sødt og har svært ved at føre en almindelig samtale.
"Når vi sover, falder vores kropstemperatur lidt, så vores hjerne har nemmere ved at gå ind i søvnen. Så når vi fryser, når vi bliver trætte, er det blot vores krops måde at fortælle os, at vi skal gå i seng - kroppen har brug for søvn" forklarer Jan Ovesen.
Han har også tit hørt folk beklage sig, at deres krop har lyst til sødt, når de er trætte. Men Jan Ovesen forklarer, at måler man personens blodsukker vil det ligge helt normalt. Det er ikke sukker, men søvn, personen har brug for.
Marianne har i løbet af sin arbejdsdag flere samtaler med sine kollegaer, der både arbejdsrelaterede og private. Men for Marianne er det en kamp at fortælle simple historier og meddelelser.
"Når vi er trætte", starter Jan Ovesen, "har vi ofte svært ved at finde de helt rigtige ord og vendinger. Når vi er friske kan vi f.eks. komme på 10 forskellige udtryk for den samme ting, men når vi er trætte er den evne kraftig nedsat."
Voksne mennesker sover ca. 7 timer i løbet af natten. Når vi bliver ældre og runder de 60 år, bliver søvnen ofte mere skrøbelig og det, er der en naturlig forklaring på.
I vores hjerne danner vi et hormon, der hedder Melatonin, der er kroppens eget sovemiddel. Produktionen af Melatonin falder livet i gennem, og gør det derfor sværere for os at falde i søvn jo ældre vi bliver.
Efter at have været vågen i ca. 34 timer og gennemført en almindelig arbejdsdag når Marianne endelig den længeventede fyraften. Og der er ikke nogle tvivl - hun skal hjem og sove.
Når vi sover, udskiller kroppen et væksthormon, der er med til at reparere kroppen. Det er altså gennem søvnen, at vi holder vores krop ved lige og reparerer den for de skrammer, vi har erhvervet os i løbet af dagen.
Da Marianne kom hjem sov hun 17 timer i træk og det tog hende en uge at komme ovenpå efter 34 timer uden søvn.