preload loader
indlæring
 

What did you learn in school to day?

09. februar 2010 kl. 19:32 på DR1

Jan Ovesen, overlæge i Scansleep, pointerer hvor vigtig søvn er for indlæring.

"Når vi lærer sætter den nye information sig i arbejdshukommelsen. Når vi efterfølgende sover flyttes det lærte over i langtidshukommelsen. Og sover vi ikke godt, foregår den proces ikke optimalt og en del af den nye information vil være tabt. Derfor er søvn så vigtig for især skolebørn, når vi snakker om indlæring" forklarer Jan Ovesen.

Ha' Det Godt laver et eksperiment. Vi udsætter fem 8. klasses elever for et indlæringsforsøg. Eleverne undervises i nyt stof af deres lærer og et par dage efter skal de lave to matematiske opgaver med samme sværhedsgrad i det, i det netop har lært.

Den første gang er de veludhvilede og friske. Den anden gang har de ikke fået meget søvn i løbet af natten.

"Skolebørn skal ca. have 10-11 timers søvn, og når teenageårene er nået kan de nøjes med ca. 9 timer," fortæller Jan Ovesen.

Flere undersøgelser har vist, at der sker en døgnrytmeforskydning i teenageårene, hvor mange har en tendens til at blive B-mennesker. Først omkring de 20 år har ens egentlige døgnrytme og søvnlængde indfundet sig, som ofte ligger mellem 7-8,5 time.

Ved den første prøve har vores fem elever i gennemsnit sovet 9 timer, men til den anden har de tilsammen kun sovet 1, 5 time.

Når resultaterne fra de to opgaver sammenlignes, kan vi se, hvordan eleverne har flere korrekte svar, da de var friske end da de var trætte. Helt præcist havde eleverne tilsammen 39,5 % flere fejl i den anden opgave, hvor de alle i gennemsnit kun havde sovet 1,5 time.

Jan Ovesen fremhæver, hvor vigtig søvnen er og hvor galt det kan gå, hvis den ikke prioriteres. "Når skolebørn ikke får nok søvn kan det påvirke deres evne til at lære og de vil præstere dårligt i det daglige og i skolerelaterede opgaver."

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Sendetider

DRs sundhedsguide!

En guide til praktisk talt al tilgængelig viden om sundhed og sygdom i Danmark.

 

Danskernes Akademi

 
 

Ha' det godt-bogen

Holdet bag Ha´ det godt-programmerne har samlet masser af nyttig viden om, hvordan man lever sundt i en bog, der indeholder veldokumenterede og afprøvede råd om alt fra motivation og kost til motion og stresshåndtering.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Ha det godt > Indslag > Almen sundhed > 2010_foraar

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.