preload loader
cykel
 

Få pulsen op i hverdagen

10. november 2009 kl. 19:30 på DR1

Når du op på anbefalingerne om 30 minutters "moderat intensitet" hver dag, så reducerer du på langt sigt risikoen for at udvikle kroniske lidelser som hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

I indslaget viser Ida Enghave fra Hjerteforeningen at det faktisk ikke er så svært at ændre på nogle af rutinerne i din hverdag, så du hver dag når anbefalingerne og alligevel har tid til de daglige gøremål.

Begrebet "moderat intensitet" betyder, at man bliver lettere forpustet, men stadig kan føre en samtale. Sundhedsstyrelsen anbefaler udover at nå "moderat intensitet" i 30 minutter om dagen, at man to gange om ugen i en halv time får pulsen så højt op, at man ikke kan føre en samtale.

Udregning af moderat intensitet.
Pulsen for at nå moderat intensitet varierer fra person til person, men for Ida betyder det, at hendes puls skal nå op over 110 i over 30 minutter hver dag.

Hvis du vil finde ud af hvad din egen puls skal ligge på, for at den hører under "moderat-intensitet", så skal du først kende både din hvilepuls og max.puls, og så i gang med procentregningen.

Det kan godt virke teknisk besværligt, men hvis du kigger på eksemplerne i udregningen kan du se, hvordan du selv gør. 

Klik dig ind på denne pdf-fil for et se et eksempel, hvor vi har fundet den moderate puls for en mand på 27 år: Pulsudregning

Se meget mere her: http://www.hjerteforeningen.dk/livsstil_
_forebyggelse/get_moving/fakta_om_kondition_og_puls/

En aktiv arbejdsdag
Her kan du se Idas forslag til at få mere moderat intensitet ind i hverdagen:

  • Cykel (puls 145) vs. bil (puls 89)
    Ida cykler til og fra arbejde.

  • Gående møde (puls 108) vs. siddende møde (75)
    I stedet for at sidde ned til dagens møde, som de plejer at gøre, så tager Ida og kollegaen de første ti minutter gående. For at nå moderat intensitet skal de gå i et raskt tempo, men så er forskellen på at sidde ned til mødet i forhold til at holde det gående også tilsvarende stor.

  • Trapper (puls 135) vs. elevator (puls: 70)
    Idas kontor ligger på 4. sal, men fællesrum og mødelokaler ligger i stueetagen. Det betyder op og ned en del gange i løbet af en dag. Når hun tager elevatoren stiger pulsen nærmest ikke. Vælger Ida derimod trapperne de fem gange hun skal op og ned på denne dag, så kommer hun op på en pulsforskel som er til at tage at føle på. Faktisk kan hun føje 7½ minut til dagens motionsregnskab blot ved at udskifte elevatoren med trapperne

  • Aflevering af beskeder (puls 110) vs. sende mails (puls 80)
    I løbet af arbejdsdagen skriver Ida 9 korte mails til sine kolleger, som sidder i samme bygning. I stedet for at klikke send, så vælger Ida at levere beskederne til sine kolleger personligt. Sammenlagt går hun i lidt over fire minutter over hele dagen for at levere de ni beskeder - og dét betyder fire minutter mere på dagens aktivitetskonto. 

  • Siddende frokost (puls 80) vs. gående frokost (puls 111).
    Ida plejer at spise sammen med kollegerne i kantinen, og her sker der ikke meget med pulsen. Men i dag står den for Ida på gående frokost i parken sammen med chefen. Det betyder, at pulsen ryger i vejret til omkring de 111 - det er nok til at være af moderat intensitet. Faktisk bruger de to kun 10 minutter på at gå den raske tur mens de spiser, så der er stadig tid til at sidde ned inden arbejdet igen kalder.


Resultatet

Ved at ændre på fem konkrete vaner i løbet af en almindelig arbejdsdag når Ida op på 41½ minuts moderat intensitet - og dækker sig dermed rigeligt ind ifht. sundhedsstyrelsens anbefalinger på 30 minutter om ugen.

Du kan se mere om motion i hverdagen hos Hjerteforeningen:
http://www.hjerteforeningen.dk/index.php?pageid=446

 

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Sendetider

DRs sundhedsguide!

En guide til praktisk talt al tilgængelig viden om sundhed og sygdom i Danmark.

 

Danskernes Akademi

 
 

Ha' det godt-bogen

Holdet bag Ha´ det godt-programmerne har samlet masser af nyttig viden om, hvordan man lever sundt i en bog, der indeholder veldokumenterede og afprøvede råd om alt fra motivation og kost til motion og stresshåndtering.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Ha det godt > Indslag > Almen sundhed > efteraar_2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.