Børneopdragelse

• Børneopdragelse   (09:23)

Familien Jensen består af Helle, som er bioanalytiker, Kristian på 1 år, Anders, som er ergoterapeut og Alexander på 4 år.

Alexander er en livlig, glad og klog dreng, der også er dominerende og har temperament. Helle og Anders har store problemer med, at han ikke vil gøre, som de siger.

Familien har brug for hjælp, og det kender vi én, der er kvinde for. Susanne Broeng er kommet forbi for at give familien nogle gode råd.

Hun er oprindeligt socialrådgiver og cand.scient.soc. Med en efteruddannelse som gruppeanalytiker og familieterapeut fra bl.a. Kemplerinstituttet, har hun beskæftiget sig meget med familier i krise.

Familien har haft et hjemmevideokamera i en uge og har prøvet at filme problemsituationer med Alexander. Susanne Broeng har efterfølgende set optagelserne.

Det, hun lægger mærke til, er at Helle Og Anders begge to forventer ,at Alexander skal kunne mere, end han kan kapere.

Der er sket meget i Alexanders liv i de sidste par år. For snart halvandet år siden fik Alexander en lillebror, kort tid efter startede han i børnehave og bare 2 måneder efter mistede Helle sin mor, hvilket var et stort tab og på virkede hele familien.

Så det har været nødvendigt, at Alexander skulle være stor, og han har prøvet, men magter ikke opgaven, fordi han kun er 4 år.

At forventningerne har været skruet i vejret overfor Alexander, og at han ikke har kunnet levet op til det, har betydet, at han meget tit har fået nogle voldsomme raserianfald, og det har påvirket familien til at komme ind i en negativ spiral, mener Susanne.

Susanne Broengs råd til familien, men også andre børnehavefamilier især dem med to eller flere børn:

Store og velfungerende børn kan let få voksne til at behandle dem som om de er ældre end de er.

Det skaber problemer for børnene - de kan ikke leve op til de voksnes forventninger og får oplevelse af nederlag.

Nederlagene giver symptomer, som f.eks. at barnet kan begynde at slå, være trist, blive svært at gøre tilpas etc.

Det samme kan ske, når der sker væsentlige begivenheder i familie, f.eks. at der kommer en lille ny i familien, at der sker dødsfald, at barnet skal starte i ny institution - barnet skal leve op til krav, som det ikke kan honorere, og reagerer på dette.

Det væsentlige er, at forældrene 'ser' barnet, netop som det, at symptomerne er signaler på at der er noget der ikke fungerer i barnets liv.

At forældrene giver barnet mere opmærksomhed, hjælper barnet, følger barnet og lytter til det barnet giver udtryk for, f.eks. når barnet beder om hjælp, skal svaret ikke være 'det kan do jo godt' eller 'det kunne du i går, så det kan du da også i dag'.

I stedet har barnet brug for at få et svar der hedder 'jeg vil gerne hjælpe dig, vil du vise mig hvad det er jeg skal hjælpe dig med'.

Det er væsentligt at forældrene rent fysisk giver barnet følgeskab, det vil sige går hen til barnet, sætter sig på gulvet hos barnet og på den måde sætter sig ind i og forsøger at forstå barnets bevæggrunde.

Børn der har forsøgt at leve op til voksnes for store krav for længe er i underskud af kontakt og oplevelsen af at blive set, hørt og forstået.

Det skal forældrene indstille sig på, de skal hjælpe barnet igennem denne tid, hvor barnet har brug for mere end det ellers ville have haft.

De samme problemer kan ske for store og velfungerende børn i dagsinstitutioner. Det er vigtigt, at forældrene taler med personalet om, at de er blevet opmærksomme på denne problemstilling i deres samspil med barnet.

http://www.broeng.dk/

Redaktionen har snakket med familien et par uger efter vores besøg. Helle og Anders har fokuseret mere på Alexander, og har prøvet at møde ham på hans niveau. Han er blevet en gladere dreng. Han har stadig temperament, men han bliver ikke så tit hidsig, og det gør livet nemmere for hele familien.