preload loader
kalk-1
 

Mere kalk betyder mindre fedt

23. oktober 2007 kl. 19:30 på DR1

Kan man tabe sig af at spise fedtfattige mejeriprodukter som indeholder meget kalk?

Det forsøger forskere fra Institut for Human Ernæring på KU at finde ud af. Elleve forsøgspersoner skal give dem svar på, om man faktisk optager mindre fedt fra kosten ved at spise mange fedtfattige mejeriprodukter.

To forskellige slags kost
Forsøgspersonerne skal i to uger følge en kostplan nøje. I én af ugerne får de en kost, som indeholder masser af kalk gennem bla. yoghurt og mælk.

I den anden uge får forsøgspersonerne derimod en kost, som har et lavt indhold af mejeriprodukter og derved et lavt indhold af kalk.

Selvom madvarerne i de to kostplaner er vidt forskellige, så får forsøgspersonerne de samme næringsstoffer; altså den samme mængde fedt, kulhydrat og protein. Det er ganske enkelt mængden af kalk som adskiller de to kostplaner. Faktisk får forsøgspersonerne tre gange så meget kalk i den ene uge af forsøget, som i den anden uge.

kalk-2

Analyse af afføring
For at kunne måle, om der er forskel på hvor meget fedt forsøgspersonerne udskiller, så er det ikke nok, at de spiser maden. De skal også aflevere den igen, vel at mærke når den er kommet ud af den anden ende i form af afføring. På den måde kan forskerne sammenligne mængden af fedt i afføringen under de to forskellige kostplaner.

Efter at have analyseret afføringen viser det sig, at forsøgspersonerne i gennemsnit udskiller dobbelt så meget fedt gennem afføringen, når deres kost består af fedtfattige mejeriprodukter, der indeholder masser af kalk, frem for når deres kost ikke indeholder mejeriprodukter.

På årsbasis svarer det til, at forsøgspersonerne udskiller to kg. fedt mere gennem afføringen, hvis de spiser en kost som har et højt indhold af kalcium fra fedtfattige mejeriprodukter.

Forskernes teori
Når vi spiser mad, som indeholder fedt, så fraspaltes fedtsyrerne på deres vej ned gennem fordøjelseskanalen, hvorefter de optages i kroppen gennem tarmen. Når vi får kalk ændrer tingenes tilstand sig dog i tarmen.
Forskernes teori er nemlig, at tarmen ikke optager nær så meget fedt, hvis man spiser mejeriprodukter. De indeholder nemlig kalcium, og kalcium har den egenskab, at det binder sig til nogle af fedtsyrerne fra kosten. Fedtsyrer som er bundet til kalcium kan ikke optages i tarmen - og vil derfor passere gennem fordøjelseskanalen og ende i toilettet i stedet for på sidebenene.

I fremtiden vil de på Institut for Human Ernæring hos KU forsøge at få svar på, om kalktilskud i pilleform kan have samme effekt på udskillelsen af fedt.

 

Send eller anbefal link

 

Indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Sendetider

DRs sundhedsguide!

En guide til praktisk talt al tilgængelig viden om sundhed og sygdom i Danmark.

 

Danskernes Akademi

 
 

Ha' det godt-bogen

Holdet bag Ha´ det godt-programmerne har samlet masser af nyttig viden om, hvordan man lever sundt i en bog, der indeholder veldokumenterede og afprøvede råd om alt fra motivation og kost til motion og stresshåndtering.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Ha det godt > Indslag > Kost > 2007

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.