Saltforbrug
06. november 2007 kl. 19:30
på
DR1
Folk er efterhånden opmærksomme på, at de skal spise grøntsager og frugt (svarende til 6 om dagen) samt spise fiberrigt og fedtfattigt og motionere regelmæssigt.
Men vi spiser stadig alt for meget salt, og mange er slet ikke opmærksomme på, hvor lidt der skal til, før det er for meget.
Anbefalingerne for salt bør være max 6g for kvinder og 7g for mænd.
Det svarer ca. til, hvad der er i en teske. Og det er ikke en teske der skal strøs ovenpå, men 1 teske i alt!
Børn skal kun have ca. halvdelen af den mængde.
Hver dansker spiser i øjeblikket ca. 10g salt om dagen. (10 gange mere end hvad naturmennesket indtog). Langt det meste af saltindtaget kommer fra industriens forarbejdede produkter, resten fra det naturlige salt i fødevarerne og det vi selv tilsætter maden.
Salt fra de forarbejdede madvarer vi skal være særlig opmærksom på er brød (pga. mængderne), morgenmadsprodukter, kødprodukter, som f.eks. spegepølse og nogle typer oste, f.eks. feta og parmesan.
Varedeklaration:
Kig efter hvor meget salt der er i pr. 100g. Hvis saltet er opgivet som natrium skal der ganges med 2,5 for at få saltindholdet.
En fransk hot dog giver en halv dags saltration, et kantinemåltid giver ¾ af en dags saltration og en pizza med kød og ost dækker to dages saltration.
Der er 1,8 g salt i cornflakes pr 100 g og 1,5 g salt pr 100 g i chips.
Tips til at spare på saltet:
-
Smag på maden før du salter
-
Skær gradvist ned og væn dine smagsløg til mindre salt
-
Brug flere krydderier, både friske krydderurter og diverse tørret krydderier evt.
-
Hvis du ryger, så stop - rygning svækker dine smagsløg, så der skal mere salt til før du smager det.
-
Motioner mere. Øget fysisk aktivitet der giver sved på panden, vil give et øget tab af natrium via sveden. Endnu en god grund til at være aktiv