preload loader

Pizzaen er lavet ud fra Y-modellen - men den er dog stadig rund som en almindelig pizza..

 

Opskrift på sund pizza

21. august 2007 kl. 19:30 på DR1

Den sunde pizza består af dej, en rød cremesauce og fyld. Du kan sagtens variere ingredienserne som det passer dig, men her er en vejledende opskrift. Pizzaen er i øvrigt sammensat efter Y-tallerknens krav.

Ingredienser til dej
2½ dl. vand
50 g gær
2 spsk. olie
1 tsk. salt
1 gulerod (ca. 75 g)
50 g rugmel
½ dl. rugkerner (ca. 35 g)
1½ dl. havregryn (ca. 80 g)
Ca. 300 g hvedemel

  • Gæren opløses i vandet.
  • Øvrige ingredienser, undtagen hvedemel, tilsættes.
  • Dejen æltes og hvedemel tilsættes lidt efter lidt, mens der æltes. Dejen må gerne være lidt blød.
  • På grund af kerner mv. har dejen godt af at hvile lidt.

Dejen rulles ud på en bageplade og hæver en times tid.

Ingredienser til rød cremesauce
100 g rodfrugter (inklusive rødbede)
1 dåse flåede tomater
1 fed hvidløg
1 tsk. oregano
1 stk. basilikum
½ stk. salt
1 løg (ca. 100 g)
Lidt vand

  • Rodfrugterne skæres i mindre stykker og koges med væsken fra de flåede tomater blandet med lidt vand.
  • Når rodfrugterne er møre, blendes de med kogevæsken og resten af dåsetomaterne og løget.
  • Hvidløg, basilikum, oregano og salt tilsættes.

Fyld
250 g majs (frost)
200 g skinke
150 g revet Mozzarellaost (højest 30%)

  • Når dejen er hævet smøres den røde creme ud på bunden.
  • Majs, skinke og til sidst ost lægges på.
  • Pizzaen bages i en varm 250O varm ovn til den er gennembagt, og gylden ovenpå – omkring et kvarter.

Tips til variation
I dejen kan rugkernerne udskiftes med andre kerner eller groft mel, ligesom guleroden kan udskiftes med andre former for rodfrugter.

Fyldet kan sagtens varieres efter smag og fantasi. Broccoli, champignon, artiskokbunde (dåse) og rød peber er bare eksempler. Det er vigtigt at anvende grøntsager, men brug evt. også gerne frugt som fyld.

Den røde sauce kan laves på rigtig mange måder. Man kan fint anvende rodfrugter uden flåede tomater. Anvend de milde rodfrugter til børn, f.eks. jordskokker og gulerødder. Pastinak, persillerod, porer og selleri kan fint anvendes, men vær opmærksom på om det bliver for stærkt. Husk altid at anvende rødbede, så farven bliver rigtig.

Energifordeling Pr. 100 g:
Energi 1950 kJ, Kulhydrater 55%, Protein 21%, Fedt 24%, Kostfibre 8 g

Prøv at sammenligne den sunde pizzas energifordeling med dén på din frysepizza.

 

Send eller anbefal link

 

Indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Sendetider

DRs sundhedsguide!

En guide til praktisk talt al tilgængelig viden om sundhed og sygdom i Danmark.

 

Danskernes Akademi

 
 

Ha' det godt-bogen

Holdet bag Ha´ det godt-programmerne har samlet masser af nyttig viden om, hvordan man lever sundt i en bog, der indeholder veldokumenterede og afprøvede råd om alt fra motivation og kost til motion og stresshåndtering.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Ha det godt > Indslag > Kost > 2007

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.