Kræsenhed

• Se hele udsendelsen   (28:23)

Kræsenhed
Mange familier har problemer med kræsne børn, og det giver ofte anledning til bekymringer og konflikter mellem børn og voksne ved spisebordet. Heldigvis er der masser af hjælp at hente i kampen mod kræsenheden.

Kræsen familie
Ha' det godt besøger familien Rødsgaard i Randers, hvor familiens 6-årige søn Frederik er meget kræsen. Lasagne og kartofler er bl.a. nogle af de ting, han ikke kan lide. Forældrene har igennem flere år kæmpet med Frederiks kræsenhed og er især bekymrede for Frederiks vægt, da de synes, at han er for tynd.

Gode råd mod kræsenhed
Susanne Broeng er familieterapeut og skal hjælpe Familien Rødsgaard med at tackle Frederiks kræsenhed. Susanne overværer familien spise aftensmad, mens hun befinder sig i et andet lokale og på en skærm kan følge med i, hvad der sker rundt om bordet. Herefter giver hun familien gode råd og ideer til, hvordan måltiderne skal gribes an.

Susannes gode råd til familier som er ramt af kræsenhed:

- Man skal ikke fortvivle over kræsne børn, det er helt naturligt. Tænk det som en fase og forbered dig på, at der kommer andre faser, hvor barnet reagerer mod andre madvarer.

- Flyt fokus fra børnene og maden, så der også er tid til, at de voksne kan snakke sammen. Måltidet skal i høj grad være et samlingspunkt for alle i familien, hvor det at spise blot er ét element. Snak og hygge er et andet element som gør, at alle hygger sig, da børn hurtigt fornemmer, hvilken stemning der er omkring bordet.

- Lad være med at opstille for mange regler i spisesituationen. Hold fokus på, at det skal være hyggeligt at være sammen.

- Opfat barnets nej tak til bestemte ting, som en del af en positiv udvikling, i stedet for at vende det til konflikter, hvor børn nemt kommer til at opfatte sig som "forkert".
  
- Det er godt at inddrage børn i madlavningen, så de bliver nysgerrige overfor nye råvarer.

- Anret i små skåle, så tingene er adskilte - børn bryder sig sjældent om, at mad er blandet for meget sammen

- Børn spiser hyppigere end mange voksne, så tænk i mellemmåltider, når barnet kommer og er sulten udenfor hovedmåltiderne.

Accepter et nej-tak
Kræsenhed handler ikke kun om mad. Kræsenhed er i lige så høj grad en magtkamp som udspiller sig mellem børn og voksne. Det er vigtigt, at huske på, at vi smager forskelligt, og at der er plads til at sige "nej tak". Et nej tak accepteres i andre sammenhænge som et udtryk for barnets selvstændighed, men ved middagsbordet kan et nej tak få en anden betydning, hvor man som forældre føler, at barnet afviser den mad, man har stået og lavet. I virkeligheden siger barnet bare fra, hvilket er en rigtig god egenskab.

Drop overvågningen
Mange forældre er trætte af at skulle kontrollere, om børnene får nok at spise og problemet bunder ofte i bekymringer for barnets helbred og udvikling. Der er dog sjældent grund til bekymring, og børn kan hurtigt opfatte spisesituationen som en overvågning med konstante kommentarer og opfordringer. "Problemet med kræsne børn er ofte svært at tale om. Det er især svært, når man skal spise sammen med familiemedlemmer og venner. Hvis ens barn så sidder og siger "ad" til maden og ikke vil spise farmors mad, så føler man måske et pres udefra, siger familieterapeut Susanne Broeng. Hun opfordrer derfor til at fortælle familie og venner, at man i vores familie accepterer, at det er okay at sige nej tak til mad.

Læs mere om kræsenhed her