preload loader
Oksekød med klimabanner

© Stock.xchng

 

Danskerne vilde med CO2-svinende kød

19. okt. 2009 11.24 Kost

Vi danskere er verdensmestre, når det kommer til forbrug af kød, og det kan ses på den mængde af CO2, vi lukker ud.

Faktisk så svarer den mængde af CO2, der følger med vores kødvaner, til cirka en tredjedel af det samlede danske CO2 forbrug.

Mangler fokus på skadelighed
Ifølge forskningsprofessor ved det jordbrugsvidenskabelige fakultet i Århus, Jørgen E. Olesen, kunne vi sænke mængden af CO2, ved blot at ændre vores madvaner en lille smule. Det kunne f. eks. være ved at skifte noget af vores daglige kød ud med grønsager. Eller ved at spise andre kødtyper end oksekød, der er den største synder i CO2 regnskabet.

- Sammenligner vi vores kødforbrug med vores naboland Sverige, så har deres forbrug ligget på samme niveau de seneste 20-30 år, hvorimod det danske forbrug tilsyneladende er blevet fordoblet, siger Jørgen E.Olesen.

- Jeg tror, det hænger sammen med, at vi i Danmark ikke har haft fokus på, hvor sundhedsmæssigt skadeligt og hvor miljømæssigt skadeligt det store kødforbrug er. Samtidig ligger en del af forklaringen også hos landbruget og ude i supermarkederne. Hvis man går i supermarkedet her i Danmark, så er det meget svært at komme derfra med en lille pakke kød, forklarer han.

Oksekød er værst
Der bruges forskellige mængder CO2 til at producere forskellige former for kød. For eksempel er det langt mere CO2-venligt at spise kylling end oksekød. Blandt andet fordi kyllingerne ikke skal have den samme mængde foder, som køer, og samtidig er de langt bedre til at omsætte foderet til energi, end køerne er.

1 kg frisk torsk fra havet udleder 1,2 kg CO2
1 kg fersk kylling udleder 3,1 kg CO2
1 kg svinekød udleder 3,6 kg
Og til sidst er der
1 kg oksekød, der udleder 19,4 kg CO2

Dansk kød sviner mindst - i Danmark
Tallene gælder dansk produceret kød - hvis man spiser udenlandsk kød vil CO2udledningen på grund af transporten være endnu højere.

- Når vi nu interesserer os for CO2 indenfor fødevarer, så er det naturligvis fordi, at fødevareproduktion er en meget stor kilde til den forurening, vi har. Ikke alene med CO2, men også med næringsstoffer, der udledes i vandmiljøet og så videre. Der er så mange store konsekvenser forbundet med fødevarer og landbrugsproduktion, siger Jørgen E. Olesen.

I Ha det godt's klimaudsendelse tirsdag den 20. oktober kan du se Marianne Florman og rådgiver inden for klima og mad, Birte Brorson, lave hver deres bud på en klimavenlig omgang aftensmad. Og resultatet på CO2 regnskabet er meget forskelligt.

Send eller anbefal link

 

Indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Sendetider

DRs sundhedsguide!

En guide til praktisk talt al tilgængelig viden om sundhed og sygdom i Danmark.

 

Danskernes Akademi

 
 

Ha' det godt-bogen

Holdet bag Ha´ det godt-programmerne har samlet masser af nyttig viden om, hvordan man lever sundt i en bog, der indeholder veldokumenterede og afprøvede råd om alt fra motivation og kost til motion og stresshåndtering.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Ha det godt > Indslag > Kost > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.