preload loader
Persille
 

Klima mad

20. oktober 2009 kl. 19:33 på DR1

Danskerne er verdensmestre, når det kommer til forbrug af kød, og det kan ses på den mængde af CO2, vi lukker ud.

Faktisk så svarer den mængde af CO2, der følger med danskernes kødvaner, til ca. 1/3 af det samlede danske CO2 forbrug.

Kan der gøres noget ved vores CO2 forbrug ved at sætte fokus på vores madvaner? Ha' Det Godt har undersøgt problemstillingen nærmere.

Ifølge forskningsprofessor ved det jordbrugsvidenskabelige fakultet i Århus, Jørgen E. Olesen, kan vi sænke mængden af CO2, ved blot at ændre vores madvaner en lille smule. Det kunne f.eks. være ved at skifte noget af vores daglige kød ud med grønsager. Eller ved at spise andre kødtyper end oksekød, der er den største synder i CO2 regnskabet.

Der bruges forskellige mængder CO2 til at producere forskellige former for kød. For eksempel er det langt mere CO2-venligt at spise kylling end oksekød. Blandt andet fordi kyllingerne ikke skal have den samme mængde foder, som køer, og samtidig er de langt bedre til at omsætte foderet til energi, end køerne er.

  • 1 kg frisk torsk fra havet udleder 1,2 kg CO2
  • 1 kg fersk kylling udleder 3,1 kg CO2
  • 1 kg svinekød udleder 3,6 kg
  • 1 kg oksekød udleder 19,4 kg CO2

Tallene gælder dansk produceret kød - hvis man spiser udenlandsk kød vil CO2-udledningen på grund af transporten være endnu højere.

I Ha det godt's klimaudsendelse laver vores vært Marianne Florman og rådgiver inden for klima og mad, Birte Brorson, hver deres ret og sammenligner dem på forbrug af CO2.

koekken

Marianne laver to hakkebøffer med ovnkartofler, tzatziki og græsk salat.  Birte Brorson laver krebinet med stegte kartofler, rødbedetzatziki og hvidkålssalat.

Udregningen for hvor meget CO2 de to retter hver især udleder, kan du se ved at klikke dig ind på følgende pdf-fil: CO2-udregning (Kilde: Birte Brorson)

Hvis du vil sætte dig rigtigt ind i problematikken om klimavenlig mad, arrangerer FDB og LOF et kursus "Groft og Grønt - klimavenligt køkken".

Se mere på www.fdb.dk

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Sendetider

DRs sundhedsguide!

En guide til praktisk talt al tilgængelig viden om sundhed og sygdom i Danmark.

 

Danskernes Akademi

 
 

Ha' det godt-bogen

Holdet bag Ha´ det godt-programmerne har samlet masser af nyttig viden om, hvordan man lever sundt i en bog, der indeholder veldokumenterede og afprøvede råd om alt fra motivation og kost til motion og stresshåndtering.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Ha det godt > Indslag > Kost > 2009_efteraar

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.