Computere som våben
09. jun. 2008 21.25 Stormagterne ruster sig til et militært slag på internettet. Hackere er blevet en del af både angrebsstyrken og forsvaret for både USA, NATO, Rusland og Kina, og de første skjulte angreb på modstanderens computersystemer har allerede fundet sted.
Det skete i Estland, som Horisont har besøgt for at høre nærmere om et af de første kendte cyber attacks. Hvem var fjenden? Hvorfor gik de til angreb? Og hvilke konsekvenser fik det for den estiske befolkning?
I USA er risikoen for angreb i cyber space allerede en vigtig del af forsvaret. Hvordan man bedst ruster sig mod denne form for angreb fortæller chefen for den amerikanske cyber enhed om.
Udgør dette en reel fare for verden, der er stadig mere afhængig af den digitale strukturering af dagligdagen eller er det stadig blot et scenarier der hører bedst hjemme i en god science fiction roman?