preload loader
Haiti

© DR

 

Skrevet af: 

 

Kaos i Haiti

Horisont 18. januar 2010 kl. 21:25 på DR1 

Ofrene for jordskælvet i Haiti har brug for hurtig og massiv hjælp, men landet er præget af ekstrem fattigdom, vold og korruption. Horisont forsøger i denne uge at give en status på situationen og nødhjælpsarbejdet i Haiti. Vi besøger Haiti i dagene efter katastrofen indtraf, og følger arbejdet med at redde så mange menneskeliv som muligt. Et arbejde der bliver sværere og sværere, jo længere tid der går. Haiti er et land der i høj grad var præget af anarki, kriminalitet og kaos allerede inden jordskælvet indtraf, og det udgør ikke blot en udfordring, men også en risiko for de mange nødhjælpsarbejdere. Hør om Haitis historie, og om hvorfor katastrofen er blevet så voldsom netop her. Mød bl.a. Asger Leth der har lavet dokumentarfilm om Haiti, og som har kaldt hovedstaden Port-Au-Prince for "det farligste sted på jorden". I studiet har Mette Vibe Utzon besøg af Kristian Balslev Olesen, der kalder situationen ekstrem og kompleks. For det første er der tale om et voldsomt jordskælv i et tæt befolket område. For det andet er katastrofen indtruffet i et land uden ordentlig infrastruktur, og uden de myndigheder der normalt er tilstede i mere velfungerende lande. Og for det tredje, fordi de nødhjælpsorganisationer der normalt er tilstede i lokalmiljøet, selv er blevet hårdt ramt.

- Vi skal advare mod voldsomme billeder. 

Vært: Mette Vibe Utzon

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Vært

Tine Götzsche er vært på Horisont

Tine Götzsche er vært på Horisont.

 
sendetider

Mandag kl. 21.25 på DR1

Genudsendes tirsdag kl. 12.10 på DR1

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Horisont > 2010 > 01

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.