EUs sorte får
Horisont 01. februar 2010 kl. 21:25
på DR1 I løbet af de seneste 20 år har en million bulgarere forladt deres hjemland for at søge lykken andre steder. Udlandet ser på flere måder mere lovende ud. Bulgarerne søger især væk fra den korruption, der gennemsyrer det bulgarske samfund. Og for akademikere og højuddannede er de udenlanske jobmuligheder endnu et lokkemiddel.
Korruptionen i Bulgarien foregår overalt. I programmet møder vi blandt andet en arkitekt, der skulle betale 100.000 kr. under bordet til de regionale vejmyndigheder for at få en tilladelse til et byudviklingsprojekt.
Vi møder også en forretningsmand, der ikke bare har problemer med korruptionen, men også med at holde sin forretning på rette køl. For EU giver ikke længere tilskud til hans forretning. Korruptionen i Bulgarien er nemlig så grel, at EU har indefrosset de penge, der ellers kunne skabe nye muligheder for befolkningen i Bulgarien.
Vært: Mette Vibe Utzon