preload loader
Jamie_i_haven
 

Salat med grillet fersken og bresaola

08. november 2010 kl. 19:30 på DR1 01. nov. 2010 13.00


Til 4 personer

I Italien griller man ofte frugt. En grillet stenfrugt drysset med vaniljesukker og serveret med is er noget af det lækreste, man kan tænke sig. Ferskner, pærer, blommer, abrikoser og figner er alle sammen gode at grille, og man behøver ikke spise dem som dessert. I denne opskrift serveres de grillede ferskner med bresaola, som er meget tyndt skåret, saltet, tørret okseinderlår, som man kan købe i delikatesseforretninger eller gode supermarkeder. Det salte velsmagende kød passer utrolig godt til fersknerne.

  • 4 kun lige akkurat modne ferskner
  • Et par rosmarinblade, fint hakket
  • Olivenolie
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • Evt. nogle vedagtige krydderurtestilke (fx rosmarin eller timian)
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • Ekstra jomfru olivenolie
  • 1 tsk. yoghurt naturel eller cremefraiche
  • 16 skiver bresaola eller parmaskinke
  • Bladene af et par stilke frisk estragon
  • 2 håndfulde rucola, skyllet og slynget
  • 100 g gedeost, smuldret

Forvarm en grill eller grillpande. Skær fersknerne midt over og drej dem, så stenen løsnes. Det gør ikke noget, hvis de går i stykker. Vend dem i en skål med et skvæt olivenolie, hakket rosmarin og lidt salt og peber.  Hvis man bruger grillen, kan man smide nogle krydderurtestilke på kullene. Det forhøjer den krydrede røgsmag. Grill fersknerne et par minutter på hver side. De skal tage farve, men ikke være forkullede!

Hæld vineddiken i en skål eller Flavour Shaker og tilsæt tre gange så meget ekstra jomfru olivenolie.  Tilsæt yoghurt eller cremefraiche og et nip salt og peber. Pisk eller ryst det godt sammen.

Drapér bresaolaen på fire tallerkner. Knib i det, så det ikke ligger fladt. Læg fersknerne oven på bresaolaen. Vend estragonen og rucolaen i den cremede dressing og dyng det oven på fersknerne. Stænk lidt mere ekstra jomfru olivenolie på, drys den smuldrede gedeost hen over salaten og gå om bord i lækkerierne!

 

Send eller anbefal link

 

Næste udsendelse

Få mere inspiration på Jamie Olivers egen hjemmeside. Bemærk at hjemmesiden er på engelsk.

 

Opskrifter fra Camilla Plum

 
 

 
 

 
 

 
 
SeDRlive
 
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Jamie Oliver > Opskrifter > Eget_koekken

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.