Sitet opdateres ikke længere.

preload loader
Foto: DR©DR

Du kan f. eks. vælge at sælge din bil på Bilauktion København.

DR © DR

 

Gode råd om salg af bil

19. apr. 2005 16.28 Gode råd Opdat.: 19. apr. 2005 18.28

Mange bilejere vælger selv at sælge deres brugte bil. Men forhandleren vil måske ikke give nok for bilen, og så findes der andre salgskanaler. Når køberne begynder at kontakte dig, er der en række ting, du som privat sælger skal være opmærksom på.

Andre salgskanaler
Ud over at sælge bilen til en privat eller til en forhandler, man selv finder frem til, er der mulighed for at sætte den brugte bil til salg på almindelig bilauktion eller internetauktion, lade en forhandler tage bilen i kommission eller sælge bilen med bistand fra en bilmægler.

Der gælder særlige regler, hvis en bil købes/sælges på en offentlig bilauktion, hvor køberen har mulighed for at være til stede. I så fald anses bilen kun for mangelfuld, hvis den er væsentligt ringere, end køberen havde grund til at regne med, hvis der er givet urigtige eller vildledende oplysninger om bilen, eller sælger har undladt at give køberen oplysninger om forhold, som sælger kendte eller burde kende, og som har betydning for forbrugerens bedømmelse af køretøjet.

På bilauktioner handler private og erhvervsdrivende side om side, og det er ikke på forhånd til at vide, hvem modparten er. Både køber og sælger betaler salær.

Ved kommissionssalg køber forhandleren ikke bilen af bilens ejer, men påtager sig – i eget navn – at sælge den for bilens ejer mod betaling. I disse tilfælde hæfter forhandleren over for køberen af bilen, hvis der viser sig at være mangler. Forhandleren skal desuden have et kommissionssalær, som fratrækkes salgsprisen.

Ved salg gennem bilmægler optræder forhandleren kun som formidler af handlen, og køberen kender ejerens identitet. Her må køberen klage til den forrige ejer og ikke forhandleren, hvis der er mangler ved bilen. Også ved salg gennem bilmægler skal der betales salær til formidleren af handlen – et salær som trækkes fra den pris, forbrugeren (sælgeren) får for bilen.

Undersøg om det er muligt at annullere en salgsaftale, hvis du pludselig selv finder en køber, og hvilke omkostninger, der er ved at annullere.

Omregistrering og forsikring
Bilen skal omregistreres til den nye ejer. Det kan enten ske i forbindelse med, at køber overtager bilen, eller køber kan selv stå for omregistreringen. Køberen er omfattet af sælgers bilforsikring, indtil bilen er omregistreret eller afmeldt, dog højst tre uger.

Ved omregistrering skal bilens registreringsattest samt et forsikringsbevis fra det selskab, hvor bilen skal ansvarsforsikres, medbringes på Motorkontoret. Her underskriver køber en omregistreringsblanket og afleverer forsikringsbevis samt registreringsattest, og på grundlag af disse udfærdiges en ny registreringsattest.

Sælgeren bør give sit forsikringsselskab besked om, at bilen er solgt, hvis han lader køberen selv sørge for omregistreringen.

Salg til forhandler
Hvis den brugte bil sælges til en bilforhandler, er der også nogle forhold, den private sælger skal være opmærksom på.

Forhandleren har en undersøgelsesforpligtelse, men kan vælge ikke at benytte sig af denne og blot købe bilen ud fra den private sælgers oplysninger om bilen. Disse oplysninger skal selvfølgelig være korrekte. Omvendt afskærer forhandleren sig fra at gøre mangler gældende, som han burde have konstateret, hvis han havde valgt at undersøge bilen nærmere før købet.

Hvis der ikke indgås aftale med bilforhandleren om øjeblikkelig omregistrering eller afmelding af bilen, skal det være sket senest tre uger efter, at forhandleren har overtaget bilen. Det gælder også i de tilfælde, hvor forhandleren videresælger bilen til en anden forhandler.

Salg til privat
Når to private handler, er der ikke tale om forbrugerkøb. Parterne er kun underlagt købelovens almindelige bestemmelser, hvis ikke andet er aftalt. For både køber og sælger vil det dog være en god ide at udfærdige og underskrive en slutseddel. Medlemmer af FDM kan hente FDM’s slutseddel til private bilhandler fra FDM’s hjemmeside og få rådgivning om udfyldelsen.

Bilen kan sælges som prøvet og beset uden reklamationsret. Selv med denne begrænsning er den private sælger ikke helt uden ansvar. Som sælger skal du være klar over, at du står inde for rigtigheden af de oplysninger, du giver om bilen – det være sig årgang, motorstørrelse, skader m.m.

Ligeledes kan du drages til ansvar, hvis du bevidst fortier forhold omkring bilen, når du samtidig må antages at være klar over, at forholdene kunne have betydning for køberens beslutning om køb, hvis han havde kendt til dem. Det kunne for eksempel være en oplysning om, at bilen tidligere havde fået en større skade i et trafikuheld.

Tag med på prøveturen
Inden en potentiel køber tager en prøvetur i din bil, skal du sikre dig, at han har et gyldigt kørekort. Noter oplysningerne fra kørekortet ned, inden du overlader din bil til køberen.

Du bør tage med på prøveturen, for ellers risikerer du at miste både bil og forsikringsdækning. Hvis du frivilligt har overladt bilen til en person, der forsvinder med den, er der ikke tale om tyveri, og derfor får du ingen erstatning fra din kaskoforsikring.

Kilde: dr.dk/forbrug

Send eller anbefal link

 

Søg i Kontants arkiv

Søge formular

 



Har du en klage eller en god historie, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os en mail eller et brev.

 

Forbrugerpanel:

Kontants forbrugerpanel

30. okt. 2012 16:29Kontant

Vi har stadig brug for flere medlemmer i vores forbrugerpanel. Vil du være med?

 

Klager og svar:

Svar på kritik af Samsung-program

4. feb. 2013 12:23Klager & svar

BFE/Samsung benytter desværre det gammelkendte kneb at skyde på budbringeren, når budskabet gør ondt. Samsung har fået alle muligheder for at komme til orde i denne sag og fremlægge synspunkter, statistikker, whatever, for at overbevise Kontant om, at der ikke var en sag. Hvad gør man? Undlader at svare på alle vores konkrete spørgsmål. Holder os hen. Sender et helt overordnet svar, hvor man i al korthed nægter at anerkende, at der er et problem.

 

Nyhedsbrev fra Kontant

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Kontant og modtag nyeste forbrugerafsløringer samt gode råd direkte på din mail.

Nyhedsbrev

 

Kontant Twitter!

Twitter 4

Husk du kan følge Kontant på Twitter!

 

 
kontant

Magasinet Penge giver indblik og dykker kritisk ned i et aktuelt emne.

 
 

 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Kontant

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.