preload loader
barfoed

Forbrugerminister Lars Barfoed afviser at gribe ind overfor firmaet bag Mund- og fodmalernes Forlag.

 

Minister blåstempler Mund- og fodmalernes julekort

06. dec. 2005 19.45 

Selvom bare tre procent af indtægterne fra Mund- og fodmalernes julekort går til handicappede danske kunstnere, er salget helt lovligt.

Hos Mund- og fodmalerne går mindre end tre procent af indtægterne fra salget af julekort til de danske kunstnere. Helt anderledes ser det ud hos den danske afdeling af UNICEF, der også sælger julekort. Her går mellem 40 og 50 procent af indtægterne fra julekort til hjælpearbejdet - når produktionsomkostninger og administration er betalt.

Alligevel solgte UNICEF sidste år kun for knap 12 millioner kroner julekort og andre tryksager - væsentligt mindre end Mund- og fodmalernes omsætning, der var på 18 mio. kr.

Åbenhed kontra lukkethed
Omsætningen er ikke den eneste forskel på de to udbydere af julekort. Hos Unicef oplyser man, i modsætning til Mund- og fodmalerne, kunderne om, hvordan pengenes bruges. Det er et spørgsmål om troværdighed.

- Grundlæggende har vi én ting, vi lever af, og det er troværdighed. Når man støtter UNICEF, så ved man, at det hjælper børn i verdens fattige lande, siger Steen Andersen, der er generalsekretær i UNICEF Danmark.

Politisk utilfredshed
Unicef offentliggør hvert år et regnskab, hvor enhver kan få indsigt i, hvordan pengene bruges.
Hos Mund og fodmalerne er det en forretningshemmelighed.
Selvom man ikke kan få oplysningerne, er det en fuldt lovlig virksomhed. Det mener flere politikere, at der skal sættes en stopper for. Blandt dem er de radikales Elisabeth Geday

- Hvis du spurgte 10 tilfældige danskere, om det er et firma eller en organisation af handicappede malere, som får pengene til godgørende formål, så ved jeg godt, at de vil svare det sidste. Det er det folk tror, og derfor er de vildledt, siger Geday.

Socialdemokraten Karen Hækkerup er enig.

- Man et indtryk af, at man støtter et godt formål, og det vil vi gerne - især i juletiden. Man får ikke noget indtryk af, at man bliver snydt og bedraget, og det synes jeg man gør, siger Karen Hækkerup.

Minister vil ikke skride ind
Den konservative forbrugerminister Lars Barfoed afviser at skride ind over for organisationen af mund- og fodmalere. Han henviser til Forbrugerombudsmanden, som tidligere har indskærpet over for mund- og fodmalerne, at de i deres materiale skal gøre det klart, at der IKKE er tale om en velgørende organisation. Og det står da ganske rigtigt også nævnt med små bogstaver på bagsiden af det brev, der følger med julekortene. Men både de radikale og Socialdemokraterne mener altså, at det ER vildledende markedsføring og ser gerne salget af julekort standset.

- Loven er meget generel, og hvis man på nogen måde kan stramme den op, sådan at sådan noget som det her ikke bliver tilladt, så lægger Socialdemokraterne meget gerne stemmer til det, siger Karen Hækkerup.

                   

Send eller anbefal link

 

Søg i Kontants arkiv

Søge formular

 



Har du en klage eller en god historie, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os en mail eller et brev.

 

Seneste klager og svar:

Kontants svar på SEAS-NVE’s spørgsmål

13. dec. 2011 09:45

SEAS-NVE’s informationschef stillede Kontants redaktør en række spørgsmål, men valgte stort set ikke at bringe svarene i kritisk artikel til kundebladet. Her er de.

 

Nyhedsbrev fra Kontant

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Kontant og modtag nyeste forbrugerafsløringer samt gode råd direkte på din mail.

Nyhedsbrev

 

Kontant Twitter!

Twitter 4

Husk du kan følge Kontant på Twitter!

 

 

Magasinet Penge giver indblik og dykker kritisk ned i et aktuelt emne.

 

Rabatten er fyldt med gode tips til smartere, billigere og nemmere forbrug.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Kontant

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.