Kreativ medicinalindustri har opfundet kuren mod konkurrenterne

"Reklametricks, det synes jeg er et meget godt ord. Reklamefiduser, det er det ord, jeg vil bruge".

Ordene er Jens Peter Kampmanns, en af Danmarks førende eksperter i lægemidler, direktør i Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen. Og det, han sigter til, er en manøvre, som flere medicinalfirmaer benytter for at bevare deres stilling på markedet, når et medicin-patent er ved at løbe ud.
   Metoden går i al sin enkelhed ud på, at firmaet udvikler - og får godkendt - et nyt lægemiddel blot ved at ændre på et eksisterende lægemiddels form. F.eks. bliver det ændret fra en synke- til en smeltetablet eller brusetablet. Det aktive stof i tabletten er det samme. Den nye tablet markedsføres cirka et halvt år før, patentet på den gamle udløber - og kort efter trækker firmaet den gamle tablet ud af markedet. Hokus pokus. Dermed kommer firmaet konkurrenterne i forkøbet - de konkurrenter, der er på vej med billige kopier af det oprindelige præparat.

Apoteker må ikke udlevere kopi-præparat
Det halve års forspring benytter firmaet så til at vænne læger og patienter til at bruge det nye præparat. Vanens magt er stor, og det "nye" præparat vil typisk være det navn, lægen nu skriver på recepten. Og så må apoteket ikke udlevere et billigt kopipræparat.
   Metoden kendes bl.a. fra firmaet Organons antidepressiv Remeron, der genopstod som Remeron Smelt - altså nu som smeltetablet.
   Manøvren lykkedes så godt, at der gik to år, før kopierne havde erstattet halvdelen af markedet for Remeron. Normalt går der kun et par uger, før kopierne slår igennem. 

Koster patienter og samfundet dyrt
Tricket rammer både patienter og samfundet økonomisk. Thomas Croft Buck, Lægemiddelkonsulent, Region Syddanmark, har beregnet, hvad Remeron Smelt har kostet samfundet:
   "Det er tæt på 100 mio kroner, det har kostet samfundet. Er de penge godt givet ud? Det synes jeg ikke. Man ku jo næsten drive et mindre hospital for de penge".
    For der er ingen forskel på synke- og smeltetabletten, siger Jens Peter Kampmann: "Jeg mener ikke, der er nogen forskel på de to, de virker fuldstændig på samme måde. (...)
Det er for at holde salget på noget, de har lavet - det er det, det handler om".
   Og vi kan vente mere af den slags. Flere af de store patenter står nemlig for at udløbe indenfor de næste par år. I år udløber blandt andre tre af medicinalvirksomheden Mercks store produkter. Tre produkter som tilsammen kostede danskerne omkring 200 millioner kroner sidste år. Næste år udløber Wyeths patent på depressionsmidlet Efexor, som sidste år blev solgt for 140 millioner kroner i Danmark.
   Jens Peter Kampmann: "Medicinalindustrien vil prøve at tjene penge og de er jo ikke sat i penge til alene at skulle sørge for, at vi som patienter eller vi som skatteborgere skal have det så billigt som muligt".