preload loader
Svend og Wenche Sidinus

Svend og Wenche Sidinus blev fuppet af den falske vinbonde

 

Skrevet af: 

 

Fuppet af falsk vinbonde.

28. okt. 2008 13.32 Kontant Opdat.: 29. okt. 2008 12.41

"Bliv vinbonde i Italien for en tusindlap", sådan skrev Politiken  i marts 2007. Artiklen var en blandt mange i danske aviser om vingården i Piemonte.
Og den slagkraftige overskrift fangede da også interessen hos mange danskere - blandt andre Benny Johansen.

 " Jamen det er vel en eller anden romantisk drøm, hvis man godt kan lide vin at så se ens egne druer vokse på marken, siger han til Kontant

Af avis-artiklerne fremgår det, at mange allerede har købt anparter til 1000 kroner stykket.
Anparterne giver ret til at købe vin og ophold på vingården med rabat. Den hedder Tenuta del Pino - på dansk "pinje-gården" og ejes og drives af parret Henrik og Malene Koudahl.

Benny Johansen køber tre anparter til 3000 kroner. Men han får aldrig anpartsbrevene eller sine penge tilbage.
Og Benny Johansen er langt fra den eneste, som er blevet fuppet af den falske vinbonde.

Falsk vinbonde
Wenche og Svend Sidenius købte i december 2007 en anpart i Tenuta del Pino til 1000 kroner. Samtidig købte de en uges ophold i en af ferielejlighederne på vingården og betalte yderligere 3500 kroner til Henrik Koudahl. Men da Wenche og Svend Sidenius i oktober ankommer til Tenuta del Pino, var det ikke Henrik eller Malene Koudahl, der mødte dem.

"Så opdager vi jo relativt hurtigt,  at det er jo ikke hans sted. Det er ikke Henrik Koudahl, der ejer Tenuta del Pino", fortæller Svend Sidenius.

Vingården hedder heller ikke Tenuta del Pino, men Cascina Ciapolin.  Den rigtige ejer er en englænder ved navn Paul Wisbey. Han fortæller, at Henrik Koudahl har underskrevet en købsaftale på ejendommen i december 2007 og betalt et depositum på 500.000 kroner. Vingården er solgt til 5,6 millioner kroner, og resten af pengene skulle være betalt senest 1. oktober, men det er ikke sket. Alligevel har Henrik Koudal sendt 144 danskere på besøg i ferielejlighederne - uden at betale regningen for deres ophold på over 300.000 kroner.

Så Wenche og Svend Sidenius må betale 500 euro til Paul Wisbey for at bo på den vingård, de troede, de havde en anpart i.

"Jamen det er jo svindel. Jeg kan jo ikke rigtigt opfatte det på anden vis" siger en forarget Svend Sidenius til Kontant.

 Trods flere mails har de ikke hørt fra Henrik Koudahl siden. Kontant har talt med flere af Henrik Koudahls vrede kunder, som kan fortælle om lignende episoder.

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Søg i Kontants arkiv

Søge formular

 



Har du en klage eller en god historie, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os en mail eller et brev.

 

Seneste klager og svar:

Kontants svar på SEAS-NVE’s spørgsmål

13. dec. 2011 09:45

SEAS-NVE’s informationschef stillede Kontants redaktør en række spørgsmål, men valgte stort set ikke at bringe svarene i kritisk artikel til kundebladet. Her er de.

 

Nyhedsbrev fra Kontant

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Kontant og modtag nyeste forbrugerafsløringer samt gode råd direkte på din mail.

Nyhedsbrev

 

Kontant Twitter!

Twitter 4

Husk du kan følge Kontant på Twitter!

 

 

Magasinet Penge giver indblik og dykker kritisk ned i et aktuelt emne.

 

Rabatten er fyldt med gode tips til smartere, billigere og nemmere forbrug.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Kontant

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.