preload loader
jumbo1
 

Ikke meget ”go" over bøger fra Jumbogo

02. dec. 2008 14.41 

Annette Larsen og Henning Hornstrup har begge købt bøger hos internet firmaet Jumbogo.com - og det er de rigtigt kede af.

Henning Hornstrup skulle til Dublin og havde brug for en guidebog og et kort. Begge dele bestilte han i god tid hos Jumbogo - fem uger før afrejse

Tre dage efter bestillingen hæver Jumbogo 164 kroner på Henning Hornstrups konto - men bøgerne lader vente på sig. Henning Hornstrup kan hverken komme i kontakt med firmaet pr. telefon eller mail.

Kan ikke få pengene retur
Samme oplevelse har Annette Larsen. Hun bestilte tre rejsebøger hos Jumbogo i juli måned. De dukker ikke op - og Annette Larsen afbestiller bøgerne. Men fem uger efter afbestillingen kommer to ud af tre bestilte bøger pludselig med posten. Så starter problemerne for alvor. Selvom Annette Larsen sender bøgerne retur - får hun ikke sine penge igen - og Jumbogo er som sunket i jorden.

- Der er konstant optaget på telefonen og e-mails bliver ikke besvaret. Det er da irriterende, siger Anette Larsen

Til Dublin uden guidebog fra Jumbogo
Henning Hornstrup er også blevet irriteret. Faktisk når han og fruen både til Dublin og tilbage igen før han modtager sin bog fra Jumbogo. Så nu sidder han tilbage med en guidebog, han ikke har brug for - et kort som slet ikke er leveret - og en fornemmelse af Jumbogo som en ret usikker netbutik.

- De 164 kroner jeg er blevet snydt for kan jeg sagtens leve med - men hvis det er tusind mennesker, der er blevet snydt på samme måde, så er det 164.000 de kan stoppe i lommen uden rigtig at levere noget, siger Henning Hornstrup.

Efter at Kontant er gået ind i sagen, har både Annette Larsen og Henning Hornstrup fået udbetalt de penge, de havde til gode af Jumbogo.

Send eller anbefal link

jumbo2

Hos Jumbogo får du først rejsebøgerne, efter du er taget på ferie

 

 

Søg i Kontants arkiv

Søge formular

 



Har du en klage eller en god historie, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os en mail eller et brev.

 

Seneste klager og svar:

Kontants svar på SEAS-NVE’s spørgsmål

13. dec. 2011 09:45

SEAS-NVE’s informationschef stillede Kontants redaktør en række spørgsmål, men valgte stort set ikke at bringe svarene i kritisk artikel til kundebladet. Her er de.

 

Nyhedsbrev fra Kontant

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Kontant og modtag nyeste forbrugerafsløringer samt gode råd direkte på din mail.

Nyhedsbrev

 

Kontant Twitter!

Twitter 4

Husk du kan følge Kontant på Twitter!

 

 

Magasinet Penge giver indblik og dykker kritisk ned i et aktuelt emne.

 

Rabatten er fyldt med gode tips til smartere, billigere og nemmere forbrug.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Kontant

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.