Fakta om tilstandsrapporter m.m.
06. jan. 2009 12.25 For år tilbage kunne en huskøber se frem til at skulle lægge sag an mod sælgeren, hvis der var skader på huset, som sælgeren ikke havde oplyst om. Sælger havde faktisk ansvar for skader 20 år efter salget.
Det kunne ende med lange og dyre retssager mellem køber og sælger. Derfor opfandt myndighederne systemet med tilstandsrapporter.
Systemet med tilstandsrapporter og ejerskifteforsikringer skulle netop betyde, at huskøbere ikke risikerer en økonomisk øretæve, fordi de uden at vide det har købt et dårligt hus med alvorligt fejl opg mangler.
Det er sælgers ansvar at bestille og betale en bygningssagkyndig for at lave tilstandsrapporten. Og hvis hun samtidig betaler halvdelen af ejerskifteforsikringen, slipper hun for SIT ansvar, hvis der opdages skader, efter at salget er sket.
Det er den bygningssagkyndige, der gennemgår huset fra a - z og udfærdiger tilstandsrapporten.
Den er en oversigt over husets åbenlyse og SYNLIGE fejl.
Når den bygningssagkyndige laver huseftersynet, sammenligner han husets tilstand med tilsvarende huse på samme alder.
Den færdige tilstandsrapport skulle altså meget gerne give køberen et overblik over husets skader, hvor lidt eller hvor meget han skal ofre for at få huset i god stand, INDEN han sætter sin underskift på købsaftalen.
Der kan også være skader, som den bygningssagkyndige IKKE har mulighed for at opdage ved huseftersynet, nemlig skjulte skader.
Men når du har tegnet en ejerskifteforsikring, er det meningen, at forsikringsselskabet skal dække udgifterne til udbedring af netop de skader.
Det kunne lyde som en skudsikker ordning for dig som huskøber, men det er det langt fra altid.
Du kan læse mere om systemet hos Ankenævnet for Huseftersyn og Ankenævnet for Forsikring.