preload loader

Skrevet af: 

 

Sælgere er ikke onde

22. jan. 2010 10.26 Klager & svar

Hej Kontant

Sidder og ser jeres program om udsalgsfup, og nu ved jeg ikke om det fordi det er for at fange flere seere, eller fordi i virkelig tror, at alle sælgere og ekspedienter er onde mennesker, som kun er ude på at tage røven på folk, for det da sådan i udstiller os.

Jeg er selv sælger, og jeg tager  ikke på arbejde hver dag få at fuppe folk. Tro det eller lad være, jeg ser faktisk mig selv som et godt og ærligt menneske, for som sælger i en butik har man ikke noget med markedsføring at gøre, så vi sælgere bør ikke stå til ansvar for hvad de "højeherre" render og laver, men det kommer vi til   da det er os der imorgen vil bleve kaldt fupmager og andet grimt, af vores kunder, og tro mig det er sku ikke sjovt når man bare vil passe sit arbejde.

Jeg tror ikke i ved hvor mange uskyldige mennesker i rammer når i sender sådan et program uden at gøre det helt klart,  hvem der er de ansvarlige. Det ville gøre en stor forskel for mange hvis  I feks. slutter  programet af med at fortælle dette, jeg ser det som jeres ansvar.

Nu må i ikke tro, at jeg ikke syns det forkert det vores markesføring afdeling har gjort. Vi skal alle følge loven, det jo derfor vi har den.

I slutningen af programmet sagde i til TDCs chef om han var "mand" nok til at stå til ansvar og svare på jeres spørsmål

Hvad med jer vil i svare mig ?
 
K.

Svar
 
Kære K,
Tak for din henvendelse - og et meget klart svar herfra:
Selvfølgelig tror vi ikke, at sælgere er onde - og går på arbejde for at fuppe folk! Faktisk er vi af den opfattelse, at de fleste sælgere er utroligt loyale over for deres virksomhed.

Når man som sælger leverer et forkert budskab til en kunde, så skyldes det formentlig den instruktion og vejledning, man har fået. Som ansat handler man vel næppe på egen hånd. Derfor retter kritikken sig mod virksomhedens direktion, ikke den enkelte sælger, og derfor er sælgerne anonymiseret. Jeg har fuld forståelse for, at det er møgubehageligt, når en kollega bliver fanget på en optagelse, der bliver vist på TV - men formålet er altså ikke at udstille den ansatte, men at afsløre virksomheden.

Vi har fået en række henvendelser efter udsendelsen, der yderligere bekræfter vores historie hvad angår jeres forretning - d.v.s. flere priseksempler. Og vi mener fortsat, det er berettiget at bringe disse ting frem i lyset, således at der kan blive rettet op i branchen. Det er Forbrugerombudsmanden ganske enig i. Desværre er det ofte sådan, at der først for alvor sker noget, når TV har eksponeret problemerne.

Med venlig hilsen
----------------------------------------------------------------------------------
Lisbeth Kølster
Redaktør, Kontant, DR1

Send eller anbefal link

 

Søg i Kontants arkiv

Søge formular

 



Har du en klage eller en god historie, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os en mail eller et brev.

 

Seneste klager og svar:

Kontants svar på SEAS-NVE’s spørgsmål

13. dec. 2011 09:45

SEAS-NVE’s informationschef stillede Kontants redaktør en række spørgsmål, men valgte stort set ikke at bringe svarene i kritisk artikel til kundebladet. Her er de.

 

Nyhedsbrev fra Kontant

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Kontant og modtag nyeste forbrugerafsløringer samt gode råd direkte på din mail.

Nyhedsbrev

 

Kontant Twitter!

Twitter 4

Husk du kan følge Kontant på Twitter!

 

 

Magasinet Penge giver indblik og dykker kritisk ned i et aktuelt emne.

 

Rabatten er fyldt med gode tips til smartere, billigere og nemmere forbrug.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Kontant

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.