Kommuner vil gerne informere borgerne om risikovirksomheder
22. jan. 2010 10.39 Nyt om sagerFredericias borgmester Thomas Banke blev overrasket, da han i DRs kritiske forbrugermagasin Kontant, der blev sendt tirsdag d. 12 januar, kunne høre at kommunerne og de statslige miljøcentre blev beskyldt for mangelfuld information til borgerne, når det gælder oplysninger om farlige virksomheder.
- Det er ikke kommunerne, der holder på informationen i forhold til borgerne. Vi retter blot ind
efter de retningslinjer, som Politiet med terrorlovgivningen i hånden, har udstukket.
- Jeg har fuld forståelse for de borgere, der gerne vil kende til forholdsregler ved en evt. ulykke i en virksomhed, nær dem. Vi vægter også åbenhed om sikkerhedsforhold i disse sager højt. Men samtlige kommuner, der huser risikovirksomheder, har indenfor de seneste 5 år fået instrukser fra Politiet om, at informationer om risikovirksomheder ikke må offentliggøres. Det står klart, at der bør tages fat i Justitsministeren og få en afklaring hos ham, om hvorvidt det kan være rimeligt, udtaler Thomas Banke.
- Konkret i Fredericia gennemgår vi jævnligt de beredskabsplaner, der i samarbejde med andre myndigheder og de pågældende virksomheder, er udarbejdet. Og vi oplever, at de virksomheder, der går under kategorien risikovirksomheder, selv er meget beviste om deres ansvar for hele
tiden at optimere sikkerheden i samarbejde med de forskellige myndigheder, herunder Fredericia Kommune. Tidligere kunne borgere i Fredericia få informationer om risikovirksomheder,
men vi har, som tidligere nævnt, ændret den praksis efter instrukser fra Politiet. "Så jeg vil nu
skrive til Justitsministeren for at få ham til at give miljømyndighederne mulighed for at
informere borgerne ordentligt, slutter Thomas Banke.