Gode råd om uberettigede regninger

Her kan du læse om dine rettigheder, når du får en regning for et firma, du aldrig har hørt om, og for en ydelse, du ikke har købt.

Mange klager
Mange tusinde forbrugere har i de sidste år klaget over, at de får en regning for noget, de ikke har købt, typisk en sextjeneste eller ringetoner/logoer til mobiltelefoner.

Her kan du læse nærmere om, hvorfor du får regningen, og hvad du skal gøre, hvis du ikke har købt de tjenester, som regningen vedrører.

Hvorfor får du regningen?
Du får regningen, fordi udbyderen har registreret, at der er foretaget et opkald fra din telefon til en telefon- eller internetsærtjeneste. De tjenester, som regningerne vedrører, (sextjenester, ringetoner, mobillogoer, m. m.) udbydes via almindelige telefonnumre/internetadresser.

Ved hjælp af vis-nummer-funktionen kan udbyderen se, fra hvilket telefonnummer opkaldet er foretaget. Herefter sender firmaet regningen til telefonabonnenten. Hvis abonnenten har hemmelig adresse, får firmaerne fat på adressen på anden vis, for eksempel ved at ringe op til nummeret og bede om adressen.

Hvis du ikke selv eller andre har ringet op, kan der være tale om en fejl, for eksempel i de adressekartoteker, som firmaerne bruger. Men normalt er der ringet op fra det pågældende nummer, hvilket dog ikke er det samme som, at du har pligt til at betale regningen.

Har du pligt til at betale regningen?
Regningen sendes til telefonabonnenten, uanset hvem der har foretaget opkaldet, selvom der måtte være en gæst i hjemmet eller en mindreårig i husstanden.

Forbrugerklagenævnet har i en række sager slået fast at:

- Du har kun pligt til at betale regningen, hvis du selv har foretaget opkaldet eller givet tilladelse hertil, hvis du kendte prisen for opkaldet og vidste, at regningen ville blive sendt til abonnenten.

- Hverken en mindreårig eller forældrene har pligt til at betale, hvis opkaldet er foretaget af en mindreårig.

- Det er udbyderen, der skal bevise, at det er modtageren af regningen, der har foretaget opkaldet.

Udbyderen må ikke kræve, at du skal indhente samtaleudskrifter fra dit teleselskab for at bevise, at opkaldet ikke er foretaget. Udbyderen må heller ikke kræve at få oplyst navnene på den/de personer, der kan have ringet op.

Hvad skal du gøre, hvis du ikke har bestilt ydelsen?
Hvis du får en regning, du ikke vil betale - enten fordi du ikke selv har foretaget opkaldet, eller fordi det er foretaget af en mindreårig - skal du klage til firmaet.

Du skal gøre følgende, når du klager:

- Lad være med at betale regningen.

- Send et brev til firmaet, hvori du forklarer, hvorfor du ikke vil betale.

- Udfyld og få posthusets stempel på en postkvittering/indleveringsattest, så du kan bevise, at du har sendt brevet.

- Gem postkvitteringen/indleveringsattesten, de regninger, du har fået, og en kopi af brevet til firmaet.

Herefter behøver du ikke gøre mere, selv hvis du fortsætter med at få rykkere og/eller trusler om inkasso.

Er det lovligt, at udsende regninger på den måde?
Som nævnt har du kun pligt til at betale regningen, hvis du selv har foretaget opkaldet eller givet tilladelse hertil, vel vidende hvad prisen for opkaldet er.

Rigtigt mange forbrugere får regninger, som de ikke har pligt til at betale. Forbrugerombudsmanden har derfor ført retssager mod nogle af firmaerne for at få firmaerne til at sikre sig, at dem, de sender regningerne til, også er dem, som har købt tjenesterne.

Retten har imidlertid endnu ikke reelt taget stilling til, om firmaernes fremgangsmåde er ulovlig eller ej.

Risikerer du at blive indberettet som dårlig betaler?
Firmaet må ikke indberette dig til et kreditoplysningsbureau som for eksempel Ribers Kredit Information, RKI, hvis du nægter at skylde pengene.

Hvis firmaet alligevel indberetter dig, har kreditoplysningsbureauet pligt til at orientere dig og slette oplysningen, når du gør opmærksom på, at du nægter at skylde pengene.

Risikerer du at blive trukket i retten?
Selv om firmaerne og deres inkassoafdelinger truer meget kraftigt med at sende sagen i retten, kender Forbrugerstyrelsen kun til et eneste tilfælde, hvor det rent faktisk er sket. Dette skal ses i forhold til, at styrelsen har modtaget over 10.000 klager over de pågældende firmaer.

Får du alligevel et brev fra fogedretten/byrettten, kan du kontakte Forbrugerinformation på 70 13 13 30 for nærmere vejledning. Du skal ikke ignorere et brev fra retten, men du skal omvendt heller ikke bare betale regningen.

Kun hvis du får et brev fra retten, skal du gøre andet end at følge ovennævnte vejledning. Flere firmaer prøver nemlig at give indtryk af, at din sag nu bliver sendt i retten eller allerede er blevet, uden at det er tilfældet.

Kan du klage til Forbrugerklagenævnet?
Er regningen for selve opkaldene på 800 kroner eller derover uden tillæg af renter, gebyrer, m. v., kan du klage til Forbrugerklagenævnet. Har du endnu ikke betalt, bør du følge den fremgangsmåde, der er nævnt ovenfor.

Har du betalt en regning, som du ikke havde pligt til at betale, kan du også klage til Forbrugerklagenævnet. I det tilfælde er det uden betydning, om regningen var på over eller under 800 kroner. Det skal bare være under et år siden, du betalte.

Kilde: Forbrugernes Hus, maj 2004.