preload loader

Se Kontant fra d. 17. maj 2011

 

Gode råd om flytning

17. maj 2011 12.25 Gode råd

Det kræver planlægning at få flyttet sine ejendele fra en bolig til en anden, uden ubehagelige overraskelser. Vil du flytte med professionel hjælp, kan det svare sig at indhente flere tilbud, og sørge for at få aftalerne på skrift.

Kontant fortæller i aften, hvordan flyttekunder føler sig presset og chikaneret. Her kan du læse en række gode råd fra forbrug.dk, inden du overleverer dine ejendele til et flyttefirma.

Flytning med fast tilbud
Hvis du flytter efter fast tilbud, vil det sige, at flyttefirmaet har besigtiget boligen og fundet ud af, hvor omfattende bohavet er. Ved fast tilbud via internettet vurderer du selv omfanget af flyttegodset.

  • Indhent tilbud i god tid før flytningen, da det kan give en besparelse, hvis flyttefirmaet kan planlægge en rute og samle mere gods op undervejs.
  • Som udgangspunkt er tilbuddet bindende for flyttefirmaet, medmindre forudsætningerne for tilbuddet ændrer sig. Det kan fx være, at du har vurderet mængden af flyttegodset for lavt, at du ikke har pakket det ned som aftalt, eller at der ikke er skaffet hjælpere nok. I sådanne tilfælde kan flyttefirmaet ændre pristilbuddet. Det forudsætter dog, at de på flyttedagen straks gør opmærksom på, at tilbuddet ikke kan holde.
  • Giver flyttefirmaet kun et prisoverslag, skal du være opmærksom på, at et overslag ikke er bindende, men kun en anslået cirkapris. I Forbrugerklagenævnet er der dog truffet afgørelser om, at overslaget normalt ikke må overskrides med mere end 10 %.
  • Sørg altid for, at få aftalerne med flyttefirmaet på skrift.
  • Bliver der strid om, hvorvidt prisen på flytningen er opgivet med eller uden moms, er det flyttefirmaet, der skal bevise at priserne er oplyst uden moms.

Tilbud over internettet
På internettet kan du meget hurtigt få et mere eller mindre forpligtende tilbud på din flytning. Her udfylder du et skema med oplysninger om, hvor meget der skal flyttes, hvorhen, på hvilket tidspunkt og med hvor meget hjælp. Flyttefirmaet giver derefter et tilbud på opgaven.

  • Der er stor forskel på, hvor meget man skal udfylde på hjemmesiden. Jo mere detaljeret bohavet er beskrevet, desto større chance er der for, at du får et realistisk bud på flytningen.
  • Hvis omfanget af flyttegodset viser sig at være meget anderledes, end du troede, da du indhentede tilbuddet, er det vigtigt, at du selv, når flytningen går i gang, med det samme gør opmærksom på, at der er mere - eller mindre - gods end oprindeligt aftalt. Ved en eventuel strid er det flyttemændene, der skal bevise, at forholdene er ændret. Det kan de fx gøre ud fra antallet af flyttekasser.

Flytning uden fast tilbud
Hvis du vælger at flytte uden et fast tilbud - altså efter timebetaling - skal du være opmærksom på at timebetalingen og kilometerbetalingen starter fra flyttefirmaet tager hjemmefra og er tilbage igen på hjemmeadressen.

  • Hjælper du selv til ved flytningen, vil det ofte kunne svare sig at betale flyttefirmaet på timebasis.
  • Når der ikke er aftalt en fast pris, skal man betale det forlangte beløb - medmindre prisen er helt urimelig. Det kan fx være at timetallet er sat alt for højt.

Se Kontant tirsdag kl. 21.25 og få flere gode råd om flytning på www.forbrug.dk 

Kilde: www.forbrug.dk

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Seneste gode råd

Gode råd når du handler på netauktioner

14. feb. 2012

Det er ikke altid, at både køber og sælger kommer godt ud af en handel på nettet. Kontant har samlet et par gode råd, før du handler på netauktioner.

 

Hvem skal bevise hvad ved reklamationer?

7. feb. 2012

Hvis køber og forhandler ikke kan blive enige om, hvorvidt en fejl har været til stede på købstidspunktet, er der nogle regler for, hvilken part, der skal bevise sin påstand. Læs reglerne her.

 

Kend din reklamationsret

7. feb. 2012

Er du i tvivl om dine rettigheder? Her kan du læse 10 vigtige regler om dine rettigheder og få svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende reklamation.

 

Sådan undgår du identitetstyveri

31. jan. 2012

Kontant har samlet nogle gode råd til, hvordan du undgår at falde i kløerne på en identitetstyv.

 

Har du fået en ASR hofte fra DePuy?

24. jan. 2012

Gode råd hvis du har mistanke om, at du har fået indopereret en ASR hofte fra DePuy.

 

Før du giver et gavekort

13. dec. 2011

Rigtig mange gavekort bliver aldrig indløst. De bliver væk eller også bliver modtageren først for sent interesseret i at bruge det. Tjek derfor, hvilke betingelser der gælder, før du giver gavekort til jul.

 

Hvis noget går galt ved dyrlæge-besøget

29. nov. 2011

Hvis noget er gået skævt ved et dyrlæge-besøg kan du klage til Ankenævnet for Dyrlæger. Her kan du læse om, hvilke typer klager nævnet behandler.

 

Gode råd inden dyrlæge-besøget

29. nov. 2011

Det kan godt betale sig at forhøre sig om priser og behandlinger hos flere forskellige dyrlæger, inden du vælger, hvor dit kæledyr skal behandles. Der kan nemlig være stor forskel på både pris og valg af behandling.

 

Sådan undgår du hælervarer

24. okt. 2011

Hvis du køber eller tager imod hælervarer, gør du dig skyldig i hæleri. Og det er ulovligt. Her får du nogle gode råd til, hvordan du undgår hælervarer.

 

Gode råd ved aflæsning af el

11. okt. 2011

Frygter du at få en ekstra elregning ind ad døren? Læs her hvordan du undgår ubehagelige overraskelser.

 

Søg i Kontants arkiv

Søge formular

 



Har du en klage eller en god historie, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os en mail eller et brev.

 

Seneste klager og svar:

Kontants svar på SEAS-NVE’s spørgsmål

13. dec. 2011 09:45

SEAS-NVE’s informationschef stillede Kontants redaktør en række spørgsmål, men valgte stort set ikke at bringe svarene i kritisk artikel til kundebladet. Her er de.

 

Nyhedsbrev fra Kontant

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Kontant og modtag nyeste forbrugerafsløringer samt gode råd direkte på din mail.

Nyhedsbrev

 

Kontant Twitter!

Twitter 4

Husk du kan følge Kontant på Twitter!

 

 

Magasinet Penge giver indblik og dykker kritisk ned i et aktuelt emne.

 

Rabatten er fyldt med gode tips til smartere, billigere og nemmere forbrug.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Kontant > Gode Råd

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.