preload loader
 

Bindevævssygdomme og inkontinens

 

Spørgsmål:
 

 
Til Michael Sørensen.
 
Min mor på 83 år, der iøvrigt er meget frisk og ungdommelig, fik for et par år siden konstateret 2 sjældne bindevævssygdomme i kombination: polymyositis og sklerodermi.
 
Autoimmume sygdomme.

Før dette havde hun aldrig fejlet noget.
 
For/mod dette har hun hele tiden fået prednisolon i varierende mængder afh. af blodprøvetal. Og så får hun (selvfølgelig) adskillige andre præp. f.eks. mod "afkalkning", "hjerteflimmer" og af og til ½ sovepille.

Det er selvfølgelig en mægtig cocktail for en person på 50 kg og ekstremt hårdt for "maven".

Og det har selvfølgelig resulteret i, eller som følge af sygdommene, afføringsinkontinens:
om morgenen skal det går meget hurtigt.
 
Mit spørgsmål til dig er: kan man ikke vænne sig til at tømme sig helt på ét bestemt tidspkt. evt. ved at gøre sig det hyggeligt og give sig god tid på toilettet ?

Jeg spørger, fordi jeg har anbefalet dette til min mor, der er alene og har toilettet for sig selv.

Eller hvad kan man ellers gøre?
 
Men jeg er blevet lidt i tvivl om, at det ikke er helt så nemt for hende.
Og hun er også blevet ekstremt modløs og opgivende. Især da hun altid har gjort meget ud af sig selv, altid klaret sig selv og nok slet ikke kan tackle sin afmægtige situation.
 
På forhånd tak og med venlig hilsen
Jette
 

                       
Svar:
 

Kære Jette

Den type afføringsinkontinens du omtaler hos din mor kaldes "urge" inkontinens.

Denne form for inkontinens skyldes ofte at afføringen enten er meget tynd eller meget løs.

Hvis det er tilfældet hos din mor, kan det ofte hjælpe at indtage loppefrøskaller sammen med morgenmaden.

Loppefrøskaller opsuger væske fra tarmen og samler afføringen, således at det er lettere at tømme tarmen.

Det er vigtigt, at indtage rigelig væske når man spiser loppefrøskaller ellers risikerer man at blive forstoppet.

Loppefrøskaller kan købes på apoteket og andre steder.

Det er naturligvis vigtigt at give sig god tid til at få tømt tarmen helt i forbindelse med afførringen.

Michael Sørensen

 

 

Send eller anbefal link

SeDRlive
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Lægens Bord > Programmer > 2005 > 050310 > Spørgsmål

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.