preload loader
 

Hjernesvulst

Typer af svulster

Den mest almindelige type hjernesvulst er metastaser fra kræft et andet sted i kroppen. Metastaserne spredes med blodet og hermed hjernen.
På trods af sin lille størrelse, og at hjernen gennemstrømmes af knap en femtedel af det blod hjertet pumper, sætter metastaserne sig ofte i hjernen.
Hjernesvulster, der opstår fra hjernens egne celler, kaldes "primære" hjernesvulster. Primære hjernesvulster udgør en række forskellige typer, afhængigt af hvilken en af hjernens forskellige celletyper, der har dannet svulsten.
Metastaser er altid kræftsvulster, de vokser ved at skubbe hjernen væk fra sig, således at der er en skarp grænse mellem kræftsvulsten og den normale hjerne.
En række af de primære hjernesvulster opfører sig mindre aggressivt, men da der er normalt ikke er en skarp grænse mellem svulsten og den normale hjerne, ville det være vildledende at kalde disse svulster godartede.

Behandling
Kirurgi, strålebehandling og kemoterapi er de tre behandlingsformer, vi anvender ved hjernesvulster.
Behandlingen er derfor et samarbejde mellem hjernekirurger og kræftlæger.
Når vi opererer patienter med hjernesvulster, har vi to mål, dels at fjerne hele eller så meget af svulsten som det er muligt uden at skade hjernens funktion, dels at skaffe prøver fra svulsten så vi kan typebestemme svulsten.
I nogle tilfælde er det ikke muligt af fjerne svulsten, uden at det medfører betydelig hjerneskade.
I disse tilfælde tager vi vævsprøver (biopsier) med en tynd kanyle. I de fleste tilfælde er det dog muligt kirurgisk at fjerne hele eller væsentlige dele af svulsten.

Operation
De fleste hjerneoperationer udføres i fuld bedøvelse, men i nogle tilfælde, hvor svulsten er tæt på vigtige områder, som eksempelvis bevægecenter for arme og ben eller talecenteret, kan vi med større sikkerhed undgå skade ved operationen, hvis patienten er vågen under operationen.
Vi kan så med små elektrisk stød på hjernens overflade, hvor vi skal navigere uden om vigtige hjernefunktioner og nå frem til svulsten, bestemme, hvor vigtige funktioner er lokaliseret og navigere uden om dem på vej til svulsten. Vågenoperationerne foretages i lokalbedøvelse og patienten oplever ingen smerte – det kan lyde mærkeligt, men man har ingen føle- eller smertesans i hjernen.

Efter operation
Der går ca. 1 uge efter operationen, før vi har svar på de prøver, der blev taget fra svulsten. Der er her ikke tale om ventetid, men det er simpelthen den tid, det tager at analyserer prøverne.
Da de forskellige typer af hjernesvulster reagerer meget forskelligt på strålebehandling og kemoterapi, kan vi først give anbefalinger om videre behandling, når disse prøvesvar foreligger.
Hvis vi helt har fjernet svulsten kirurgisk, er yderligere behandling ofte ikke nødvendigt.

Fakta
Primære hjernetumorer opstår hos ca. 500 danskere om året.
Hjernemetastaser optræder 5-10 gange så hyppigt, dog ofte så sent i sygdomsforløbet, at behandling er nytteløs. Hjernemetastaser kommer hyppigst fra lungekræft.
Ca. 40 pct. af primære hjernetumorer er egentlige kræftsvulster, hvor der tilbydes strålebehandling og eventuelt kemoterapi efter kirurgi.
Ca. 20 pct. af de primære hjernetumorer er bindevævsknuder, der udgår fra hjernens hinder (meningeomer).
Den forventede overlevelse varierer meget.
Ved nogle svulsttyper opnås helbredelse og dermed normal levealder. Omvendt, for de mest aggressive hjernesvulster, er forventet overlevelse på ca. et år.

(kilde: Jannick Breum, overlæge, dr.med.)

.......................................................................................

mere om hjernesvulster :

Kræftens bekæmpelse

Helse

.................................................................

/Margrethe Skovgård, Lægens bord, oktober 2004)

 

Send eller anbefal link

SeDRlive
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Lægens Bord > Programmer > 2005 > 050317

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.