preload loader
 
Arno Wounlund

Arno Wounlund har fået kræft i den ene nyre.Kræften skal stoppes, før den breder sig.Arno skal behandles med fryseterapi.Det er en ny metode, hvor lægerne fryser kræftsvulsten væk og bevarer nyren.Det foregår helt uden operation, og Arno kan komme hjem allerede dagen efter.

Fryseterapi mod nyrekræft

 

Se indslaget

 

En rask nyre

En nyre med en tumor

Tumoren behandles med 3 kuldenåle og 2 termometernåle

Tumoren fryses væk

Arno får kun mén efter de 5 nålestik

Hvad er nyrekræft

Der er to forskellige kræftformer, der kan ses i nyrerne.

Den ene opstår i nyrebækkenet, som er det hulrum, i hvilket urinen strømmer på sin vej til urinlederen og videre til urinblæren.

Kræften udgår fra slimhinden, som dækker indersiden af nyrebækkenet.

Denne kræft er i princippet helt den samme som blærekræft.

Ved den egentlige nyrekræft forstår man en kræft, som opstår i selve nyrevævet.

Nyrekræft opdages ofte sent - og kan i mange tilfælde være dødelig.

Kræften begynder som små svulster og traditionelt består behandlingen, når kræften opdages i tide, i at fjerne den angrebne nyre.

Symptomer kan være blod i urinen, smerter ved nyren og at man kan mærke, at nyren er blevet større.

Imidlertid optræder dette kun hos 10 procent.

Sandheden er, at kræft i nyrerne kan være til stede i lang tid uden at give symptomer.

 

Fryseterapi

Den nye behandling består i at man indfører ca. fem - seks lange nåle i svulsten, vejledt af ultralydsscanning, så man præcist kan lokalisere svulsten under indgrebet.

De 3 nåle køles indvendigt med luftarten argon, der er nedkølet til en temperatur på minus 40-70 grader.

Den kraftige kuldepåvirkning forvandler svulsten til en isklump.

Bagefter tør den op igen, hvorefter processen gentages.

Nedfrysningerne betyder at svulsten dræbes og kræftcellerne forsvinder af sig selv.

Man kan desuden placere termometernåle - en i og en udenfor svulsten, for at beskytte særligt følsomt væv udenom svulsten.

 

Behandlingens fordele

Behandlingen er ny og epokegørende, fordi den kombinerer den kendte frysebehandling, der blandt andet er brugt overfor prostatakræft, med ultralydsscanning.

Scanningen betyder, at man kan holde øje med udbredelsen af de iskugler der danner sig under behandlingen.

Behandlingen af kræft med fryseterapi har lovende perspektiver.

Fordelene er, at den er skånsom, man kan kan beholde det angrebne organ, fordi teknikken meget præcist retter sig mod de angrebne områder - og skåner det omkringliggende væv.

Det betyder at behandlingen er velegnet til patienter medkræft i begge nyrer og til patienter med nedsat nyrefunktion.

 

Statistik:

Fra 1996-1997 var der omkring 500 nyrecancer-tilfælde om året , lidt over 300 hos mænd og resten hos kvinder.

 

Totalt set dør tæt på halvdelen af de tilfælde, der får konstateret kræft i nyrerne (tallet er renset for det antal, man almindeligvis ville forvente dø af andre årsager i samme aldersgruppe).

Kun omkring 6% af tilfældene blev diagnosticeret hos yngre, der havde den højeste relative femårsoverlevelse (71% hos mænd, 75% hos kvinder), mens overlevelsesprocenten faldt til hhv. 37% hos mænd og 35% hos kvinder, der var over 75 år.

Kræft, som opstår i selve nyrevævet kan i sjældne tilfælde være arvelig, men hos langt de fleste opstår den tilfældigt.

Man kender ingen udløsende faktor.

Nyrebækkenkræft kan derimod være en følge af rygning ligesom blærekræft.

 


 

Kilde:

Netdoktor.dk

/Mikkel Krause-Jensen/Sannie Wessel Mikkelsen, Lægens bord, januar 2006

....................................................................

Links:

Netdoktor.dk:

Svar nummer 1 Kræft i nyrerne

 

Kræftens bekæmpelse:

Svar nummer 1 Nyrekræft

..................................................... 

Foreninger:

Svar nummer 1 Kræftens bekæmpelse

.....................................................................

 

Send eller anbefal link

SeDRlive
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Lægens Bord > Programmer > 2006 > 060112

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.