Grå stær operation efter laseroperation
Spørgsmål:
Kære Jesper Hjortdal
Jeg er nærsynet med en styrke på -7,25 og har i mange år overvejet en operation.
Blev dog frarådet dette af en øjenlæge, som fortalte, at hvis jeg senere fik grå stær kunne jeg ikke blive opereret for dette, da hornhinden ville være for tynd til at denne type operation kunne udføres.
Er dette også gældende ved den operation som blev fremvist?
Hvor høj en styrken skal man have for at blive henvist fra det offentlige
Med venlig hilsen
TH
Svar:
Kære TH
Tak for din henvendelse.
Nej, man kan sagtens foretage en grå stær operation efter en laseroperation for nærsynethed.
Men såfremt man er blevet laseropereret skal man huske at oplyse dette i forbindelse med forundersøgelsen til en grå stær operation.
Det skyldes at man skal foretage mere præcise opmålinger af hornhinden for at beregne, hvilken linse man skal indlægge ved operationen for grå stær.
Man skal være mere end -6 dioptrier på begge øjne for at blive henvist til offentlig behandling.
Med venlig hilsen
Jesper Hjortdal